Hvad er feminiserede cannabisfrø?

Luke Sumpter

Cannabisjournalist & forsker i sundhedsvidenskab

Luke Sumpter

Sidst opdateret: 25 October 2020

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Der findes overordnet set tre hovedtyper cannabisfrø, du kan købe: feminiserede, Autoflower og regulære. Men hvad er feminiserede frø egentlig, og hvordan adskiller de sig fra de regulære og autoflowering varianter? Her gennemgår vi det hele: forskellene, fordele og ulemper, samt det vigtigste, du skal vide, når du dyrker med feminiserede frø.

Introduktion til feminiserede cannabisfrø

Blandt alle typer cannabisfrø er feminiserede frø den mest populære variant. Næsten alle dyrkere i Europa (95%) bruger dem til at dyrk cannabis – og det er der gode grunde til.

For det første udvikler feminiserede frø sig kun til hunplanter (i hvert fald 99% af tiden). Det er vigtigt, fordi det kun er hunplanter, der danner flotte blomster, mens hanplanter ikke er særligt nyttige. Med andre ord: Med Feminiserede cannabisfrø kan du dyrk cannabis uden at skulle bekymre dig om, at der pludselig dukker hanplanter op. Så nemt har det dog ikke altid været. Faktisk kom feminiserede cannabisfrø først på markedet i slutningen af 1990’erne. Indtil da var Regulære cannabisfrø standarden.

Med den standard var cannabisdyrkning ikke bare mere besværlig end i dag – den var også mindre effektiv. Hvorfor? Når du sår regulære frø, er der 50/50 chance for, at planten bliver han eller hun. Og fordi du ikke vil have, at hanplanter bestøver hunplanterne (det får dem til at sætte frø og giver blomster af lavere kvalitet), skal du identificere hanplanter tidligt og fjerne dem. Med feminiserede frø slipper du naturligvis for alt det bøvl. Og når alle dine planter samtidig giver udbytte, bliver din dyrkning i praksis op til dobbelt så effektiv.

Er feminiserede cannabisfrø det samme som fotoperiodiske frø?

Når det handler om cannabis, bliver begreberne feminiserede og fotoperiode ofte brugt, som om de betyder det samme. Det gør de ikke. Feminiserede frø er frø, der (med meget høj sikkerhed) udvikler sig til hunplanter. Fotoperiodefrø giver cannabisplanter, der går i blomstring, når lyscyklussen ændrer sig.

Derfor kan feminiserede frø også være fotoperiodefrø, men de behøver ikke at være det. En Autoflowering-sort kan for eksempel være feminiseret, men den er ikke fotoperiode—dens blomstringsfase styres af tid, ikke af lyscyklusser. Regulære sorter kan være fotoperiode, men de er ikke feminiserede, fordi de også kan udvikle hanplanter.

På markedet i dag er kombinationen feminiserede fotoperiodefrø klart den mest udbredte. Mange cannabisdyrkere omtaler ligefrem fotoperiodefrø som “feminiserede frø” og har på den måde givet udtrykket en ny betydning. For de fleste dækker “feminiserede” nemlig over frø, der ikke kun bliver til hunplanter, men som samtidig er afhængige af fotoperioden. Kort sagt: Teknisk set er det to forskellige begreber, men i daglig tale bliver de ofte brugt i flæng.

Plantekøn: Han- vs. hunplanter

Vi har allerede været lidt inde på det, men den største forskel på hun- og hanplanter er naturligvis, at hunplanter sætter blomster/buds, mens hanplanter danner pollen. Indimellem kan du også støde på interkønnede eller hermafroditte planter, som kan have buds samtidig med frø og frøkapsler. Men hvordan ser du forskel på en hunplante og en hanplante? Med Feminiserede cannabisfrø kommer du sandsynligvis aldrig til at se en han, men det er alligevel en fordel at vide, hvordan du kan spotte dem. Her er et par ting, du kan holde øje med:

• Cirka 6 uger efter spiring vil dine cannabisplanter have udviklet deres kønsorganer, så du kan kønsbestemme dem. I bladhjørnerne, hvor grenene møder stænglen, vil hunplanter danne fine, lyse “hår” kaldet pistiller, som stikker ud fra en lille, tåreformet kapsel (calyx).

• Hanplanter får derimod små pollensække og har ikke pistil-hår, der stikker ud i toppen.

• Hvis en plante har både pollensække og pistiller, er det en hermafrodit. Behandl den som en hanplante, og fjern den, medmindre du bevidst prøver at få flere frø.

• Hanplanter bliver generelt en smule mere robuste end hunplanter af samme sort. De har en tykkere stængel og færre blade.

Hvorfor du (sandsynligvis) ikke ønsker han-cannabisplanter

Hvis du dyrk cannabis for at ryge, vape osv., som de fleste hobbydyrkere gør, så er hanplanter det sidste, du ønsker i dyrkningen. Det er nemlig kun hunplanterne, som vi tidligere har været inde på, der udvikler flotte blomster, mens hanplanterne danner pollensække. Derfor er hanplanter mindre attraktive – og for mange helt overflødige – for den typiske dyrker. “Så hvad er pointen med regulære cannabisfrø?” Jo, fordi du skal have bestøvede hunplanter for at få frø, har du brug for hanplanter, hvis du vil forædle cannabis. Og selv hvis det ikke er dit mål, findes nogle eftertragtede old-school sorter måske slet ikke som feminiserede cannabisfrø.

Fordele og ulemper ved feminiserede cannabisfrø

Lad os gennemgå fordele og ulemper ved Feminiserede cannabisfrø, og se nærmere på, hvad du kan (og ikke kan) bruge dem til.

Feminiserede cannabisfrø: Fordelene

Som vi har nævnt flere gange i denne artikel, kommer feminiserede cannabisfrø med en lang række fordele. Derfor er det et godt tidspunkt at gennemgå dem helt konkret.

1. De er omkostningseffektive

   Fordi stort set alle (99%) dine planter udvikler sig til hunplanter, kan du udnytte dit dyrkningsareal optimalt til at få cannabisblomster. Med regulære sorter ender du derimod ofte med at kassere omkring halvdelen undervejs, hvilket spilder plads, næring og tid.

2. Du kan begynde træning tidligt

   Når du ved, at dine planter er hunner, kan du gå i gang med plantetræning fra starten. Det anbefales ved mange teknikker, blandt andet LST (Low Stress Training), fordi ældre planter bliver mere sprøde og lettere knækker. Med regulære frø skal du derimod typisk vente omkring 6 uger, før du overhovedet ved, om planten er værd at beholde. Den ventetid giver samtidig dårligere forudsætninger for træning.

3. Ingen kønsbestemmelse og udvælgelse af planter

   Nye dyrkere har ikke altid erfaringen til sikkert at skelne han- og hunplanter. Og ud over at skulle kønsbestemme planterne, slipper du også for bekymringen om, at hanplanter bestøver din afgrøde. Derfor er feminiserede cannabisfrø generelt lettere at arbejde med og sparer dig for en del ekstraarbejde.

4. Feminiserede frø kan være et alternativ til dyrkning fra kloner

   At dyrk cannabis fra kloner er ikke for alle. De kan blive forurenede, få skadedyr eller på anden måde give hovedpine. Derudover er kloner ikke altid til at få fat i, alt efter hvor du bor, mens frø kan leveres diskret med posten. Det gør feminiserede frø til en rigtig god alternativ måde at dyrke dine favoritter på.

5. Mange forskellige sorter på markedet i dag

   Feminiserede frø er i dag klart den mest almindelige frøtype, og du har et hav af sorter at vælge imellem. Sandsynligvis kan du finde en sort, der smager fantastisk, føles helt rigtig, og som er avlet til at trives i netop dit klima. Udvalget er typisk mindre med regulære cannabisfrø eller ved dyrkning fra kloner.

6. Udviklet med stor omhu og ekspertise

   Feminiserede cannabisfrø fra velrenommerede kilder, som fx Zamnesia, er udviklet af eksperter ud fra stærke genetikker. De har ofte høj spiringsrate og er avlet til at fremhæve sortens mest eftertragtede egenskaber, samtidig med at de kan levere et så højt udbytte som muligt.

   Det betyder ikke, at regulære frø i sig selv er dårligere, men risikoen er større for, at regulære frø fra ukendte kilder er af tvivlsom kvalitet. Derudover er regulære cannabissorter ofte ældre, klassiske varianter, som i modsætning til feminiserede sorter kan være mindre “finjusterede” (dvs. ikke i samme grad avlet til fx høj styrke) end moderne sorter.

7. De giver større udbytte end Autoflower

   Feminiserede sorter (og fotoperiodiske sorter generelt) giver typisk større udbytte end autoflowering sorter, blandt andet fordi de kan blive højere. Samtidig kan du, sammenlignet med regulære sorter, have dobbelt så mange planter i dit dyrkningsrum, der faktisk sætter blomster.

Feminiserede frø: ulemperne

Selvom disse frø har mange fordele, er der også et par minusser. Her ser vi nærmere på ulemperne.

1. Ikke egnet til avl og frøproduktion

   Da der ikke vil være hanplanter til at bestøve hunplanterne, er feminiserede cannabisfrø ikke velegnede til avl og frøindsamling.

2. Feminiserede frø af lav kvalitet kan blive hermafroditter

   På grund af måden de fremstilles på (det gennemgår vi senere), kan feminiserede cannabisfrø af lav kvalitet lettere udvikle sig til intersex-planter.

3. Mere krævende at dyrke end Autoflower

   Feminiserede cannabisfrø (ligesom regulære cannabisfrø) kræver, at du justerer lysplanen for at skifte mellem vækstfaser. Autoflower blomstrer derimod automatisk under enhver stabil lysplan. Når du dyrker indendørs, betyder det, at du skal skifte lyscyklus, og når du dyrker udendørs, skal du i højere grad time såning og høst. Det gør feminiseret cannabis mere udfordrende at dyrke og derfor mindre velegnet til begyndere.

Hvordan bliver frø feminiserede?

Der findes flere måder at fremstille Feminiserede cannabisfrø på. Her gennemgår vi de mest udbredte metoder:

1. Stress af planten (rhodelisering)

At gøre en hunplante interkønnet ved at stresse den (rhodelisering) er en klassisk metode til at få feminiserede cannabisfrø. Det gøres typisk ved at afbryde lyscyklussen i blomstringsfasen, hvilket kan få planten til at danne pollen. Bestøv derefter en hunplante med pollen fra den stressede plante, og så ender du med frø. Da frøene ikke indeholder han-kromosomer, giver de i praksis 100% hunplanter – hver gang.

2. Sprøjtning med en kolloid sølvopløsning

At sprøjte hunplanter med kolloidalt sølv er den mest udbredte metode til at lave feminiserede cannabisfrø. Det indebærer ikke genetisk modificering, og der er heller ingen risiko for, at interkønnede egenskaber føres videre. Ved denne metode blander forædleren vand med sølvpartikler. Sølvet hæmmer blomstringshormonet ethylen, og derfor begynder planten at danne hanblomster med pollensække. Da der ikke indgår en egentlig hanplante, vil planterne kun bære hun-genetik, og når de bestøves, giver det feminiserede cannabisfrø.

3. Sprøjtning med en sølvthiosulfatopløsning

Nogle forædlere bruger sølvthiosulfat som et alternativ til kolloidalt sølv. Princippet er det samme: Planterne skifter køn og udvikler hanblomster, men uden ulempen ved hanlige gener. Ifølge nogle forædlere er feminisering med sølvthiosulfat også bedre, når målet er at bevare genetikkens stabilitet.

Kan du feminisere cannabisfrø derhjemme?

Så kan du lave Feminiserede cannabisfrø, mens du dyrker derhjemme? Ja, det kan du! Her er fremgangsmåden:

1. Skaff kolloidalt sølv, som er let at få fat i (det bruges også som kosttilskud). Du kan købe det online, i Healthshop-butikker eller på de fleste større webshops. Sørg for, at det specifikt er kolloidalt sølv, og at koncentrationen er på 30 PPM eller mere.

2. Vælg en hunplante, du vil lave feminiserede frø fra, og skift dit vækstlys til en blomstringscyklus. Spray blomster-/knopstederne hver dag i 3–4 uger, indtil du ser pollensække åbne sig. Du kan spraye alle blomster, eller kun én – som du foretrækker. Husk bare: Ryg ikke de blomster, du har sprayet med sølv!

3. Når det er gjort, er dit feminiserede pollen klar til at blive høstet. Fjern pollensækkene og lad dem tørre i en uge. Du kan også lægge dem i en lukbar pose til opbevaring.

4. Vælg en hunplante, som du vil bestøve. Tag posen med pollen og ryst den forsigtigt, så det løsner sig. Brug derefter en pensel til nænsomt at påføre det feminiserede pollen på blomsterstederne. Du kan bestøve alle blomster – eller kun én eller to.

5. Vent 6 uger, til frøene falder. Du kan bruge frøene med det samme eller gemme dem længe et køligt og tørt sted.

Omvendt er det værd at overveje, om arbejdet med at lave Feminiserede cannabisfrø egentlig kan betale sig. I dag findes der feminiserede frø til enhver smag og præference. Sammenlignet med den regulære type vil feminiserede cannabisfrø – selv uden at medregne den tid og indsats, du sparer – typisk give mere værdi for pengene. Men er du nysgerrig og har lyst til at eksperimentere, kan du naturligvis godt lave dine egne frø!