Alt om pollen og cannabisforædling

Leder du efter viden om cannabisavl, krydsning og pollen? Uanset om du er helt ny i at dyrke cannabis, allerede har masser af erfaring, eller bare vil have en dybere forståelse, er du landet det rette sted. Lad os guide dig gennem alt, du skal vide – med pollen som udgangspunkt.
Hvad er cannabispollen?
Som med mange andre planter bliver cannabispollen dannet af hanplanten og frigives for at befrugte en hunplante. Cannabis er tvebo, hvilket betyder, at arten kan udvikle både han- og hunplanter. Cannabispollen kendes på sit fine, støvagtige udseende i en lys, gullig nuance og er helt afgørende i forædlingsarbejdet. Uanset om målet er at videreføre en bestemt genetiklinje eller at indgå i krydsninger for at skabe hybrid sorter, kan pollens betydning ikke overvurderes.
Kilder til cannabispollen

Cannabispollen stammer typisk fra hanplanter med XY-kromosomer. Genetisk hanlige planter danner naturligt pollen, som kan befrugte en hunplante. I naturen kan vinden føre pollenet afsted, indtil det når frem til en hunplante. I mere kontrollerede omgivelser kan man derimod opsamle pollen fra planten og bruge det målrettet sammen med en nøje udvalgt partnerplante.
Det opsamlede pollen kan bruges til selektiv krydsavl. Men det er ikke kun hanplanter, der kan producere pollen. Hunlige cannabisplanter med XX-kromosomer kan nemlig påvirkes gennem en række processer, så de også danner pollen. Netop disse teknikker gør det muligt at fremstille feminiserede cannabisfrø.
Selvom det er de klassiske metoder til at skaffe cannabispollen, kan man også købe færdigekstraheret pollen, der er klar til brug. Det kan dog være dyrt, og afhængigt af hvor du bor, kan det også være ret svært at få fat i.
Sådan opsamler du pollen til senere brug

At samle pollen er en finfølende proces, som kræver både omtanke og tålmodighed. Efterhånden som hanplanterne udvikler sig, vil dyrkere lægge mærke til, at pollensækkene begynder at svulme op — et tydeligt tegn på, at de næsten er klar til at åbne sig og sprede deres pollen. Selve pollenproduktionen sker typisk flere uger inde i blomstringscyklussen.
Vil du samle pollen fra en indendørs plante, skal du sørge for, at der ikke er træk eller elektriske blæsere i nærheden. På den måde undgår du, at det værdifulde pollen bliver blæst væk ved et uheld. Når du har skabt de rette forhold, er det tid til at gå i gang med indsamlingen.
Der findes et par forskellige måder at gøre det på. En metode er at vente, til pollensækkene åbner sig, så pollenet drysser ned på bladene. Når det ligger på bladene, kan du forsigtigt børste det af ned på et rent stykke papir og derefter samle det. En anden metode er nænsomt at fjerne selve kapslen fra planten og tappe den let mod papiret. Efter et par blide tap vil du typisk se en pæn, samlet bunke pollen, der er klar til brug.
Som nævnt kan planten bruge flere uger på at gøre pollenkapslerne klar. Men meget erfarne dyrkere kan nogle gange ramme tidspunktet præcist og forsigtigt klemme de endnu uåbnede pollensække for at få pollenet ud. Det kræver dog ekstremt god timing, da pollenet skal være fuldt modent for at være levedygtigt.
Sådan opbevarer du pollen

Når du har samlet pollenet, skal du have en god måde at opbevare det på, hvis du ikke vil bruge det med det samme. Det bedste er at holde pollenet et køligt, mørkt og – vigtigst af alt – helt tørt sted. Fugt og høj luftfugtighed er dine største fjender, når det handler om at opbevare pollen, så det forbliver brugbart. Et køkkenskab eller et viktualieskab er som regel et oplagt sted. Nogle vælger også at lægge små poser med silikagel ved for at mindske risikoen for, at fugt påvirker pollenet.
Som tommelfingerregel holder pollen, der opbevares ved stuetemperatur – f.eks. i et skab – typisk omkring 1–3 uger. Hvis du derimod vil gemme dit pollen i længere tid, kan du opbevare det i køleskab eller fryser. I køleskab kan det holde i op til 3 måneder, og i fryseren helt op til 12 måneder. Her er silikagel ekstra vigtigt, da begge miljøer lettere kan danne kondens og dermed fugt.
Brug en egnet beholder til opbevaring af pollen
Du har måske allerede udset dig et sted at opbevare din pollen, men hvad skal du egentlig have den i? Det er heldigvis enkelt: Brug en lufttæt beholder. Nogle foretrækker ziplock poser, men vil du have den mest sikre og stabile løsning, kan det klart betale sig at investere i en beholder, der kan lukkes helt tæt og samtidig holder lyset ude, så den værdifulde pollen ikke påvirkes.
Sammenhængen mellem pollen og cannabisforædling

Som vi allerede har været inde på, kan pollen bruges til at forædle cannabis. I naturen beror bestøvning mest på tilfældigheder og placering, men i mere kontrollerede omgivelser kan du krydse sorter relativt nemt – og ofte med rigtig gode resultater. Men hvorfor er pollen egentlig så afgørende i cannabisforædling?
Overordnet set findes der to primære former for forædling. Den ene er indavl, hvor både han- og hunplanter kommer fra den samme cannabissort. Når de krydses, får du frø, der i høj grad ligner forældreplanterne.
Den anden metode er udavl. Her krydser man en hanplante og en hunplante fra to forskellige sorter for at skabe helt nye hybrider. Udavl har blandt andet gjort det muligt at udvikle nøje tilpassede sorter som de Autoflowering-varianter, vi kender og bruger i dag. Ved at kombinere forskellige sorter kan du fx opnå højere styrke, andre effekter og smagsprofiler samt ændrede vækstegenskaber – blot for at nævne nogle af mulighederne. Omvendt kan nogle kryds også ende med at være mindre spændende. Mere erfarne og eventyrlystne forædlere sætter sig derfor ind i genetik og lærer at påvirke den, så de kan skabe ”designer”-sorter med helt bestemte karaktertræk.
Når det gælder cannabisforædling og brugen af pollen, er grundprincippet ret enkelt. Du skal bare have en hanplante og en hunplante og placere dem sammen, mens de blomstrer, så der dannes frø. Så længe der produceres pollen, og en hunplante er til stede til at modtage det, kan forædling finde sted.
Hvad du skal overveje, når du forædler cannabis

Der er naturligvis mange ting at tage højde for, når du vil avle cannabis. Det handler blandt andet om, hvilke sorter du vælger at arbejde med, hvilke egenskaber du går efter, og at du forstår forskellen på dominant og recessiv genetik hos cannabis. Når du har styr på de vigtigste faktorer samlet, kan du derhjemme skabe cannabis i rigtig høj kvalitet – din egen “homebrew” eller “craft”. Lad os gennemgå punkterne ét for ét og få en fælles forståelse.
Hvilke sorter du bør starte avlen med
Det måske allervigtigste spørgsmål er: Hvilke sorter skal du overhovedet starte din forædling med? Som du sikkert ved, kan du i princippet krydse næsten to vilkårlige cannabissorter, og du skal naturligvis bruge både han- og hunplanter for at komme i gang. Men netop derfor er valget af udgangspunkt afgørende. Selvom det kan være fristende bare at vælge to sorter, du personligt elsker, kan kombinationen ende med at skuffe.
Selv hvis du krydser to stærke navne som OG Kush og White Widow, er der ingen garanti for, at næste generation bliver vellykket. Brug derfor tid på at overveje dine valg, og vær bestemt ikke bange for at eksperimentere. Hvem ved—måske er det netop den mest usandsynlige kombination, der ender med at give det bedste resultat?
Sådan udvælger du de bedste fenotyper

Så snart du har købt og krydset dit første hold frø, ender du med en ny omgang, når planten har blomstret færdig. Selvom frøene kommer fra de samme forældre-sorter, kan de bære forskellige genetiske kombinationer, og derfor udvikler de sig til unikke fænotyper – på samme måde som to mennesker kan få flere børn, der alle er forskellige. Men hvad skal du egentlig kigge efter i en fænotype?
Uanset om du gør det som en hobby eller overvejer at starte din egen frøbank, er dit mål som forædler at spotte de ønskede egenskaber i næste generation og avle videre på dem gennem selektiv forædling. Det lyder måske som en stor opgave, men det behøver det ikke at være.
Først skal du beslutte, hvilke egenskaber du vil arbejde videre med. Det kan være mange forskellige ting, f.eks. høst, bestemte aromaer, blomstringstid, farve samt skadedyrs- og skimmelresistens. Hvis du er ny i faget, kan det tage lidt tid at lære dine sorter at kende, men når du først har knækket koden, ved du helt intuitivt, hvad du skal holde øje med.
Forstå dominante og recessive cannabisgenetik
Om et træk er dominant eller recessivt, er som regel ret let at finde ud af. Dominante træk vil oftere komme til udtryk hos dit cannabisafkom end recessive træk. For at holde styr på, hvilke træk der er recessive eller dominante gennem flere generationer af planter, kan det være en stor hjælp at bruge et Punnett-kvadrat.
Et Punnett-kvadrat gør det nemt at få overblik over, hvilke genetiske træk hos dine planter der er dominante, og hvilke der er recessive. Husk, at selv hvis et bestemt træk ikke bliver videregivet fra forældreplanterne til næste generation, betyder det ikke, at trækket er forsvundet fra genpuljen. Det er stadig til stede, men ligger sandsynligvis som et recessivt træk. Fortsætter du avlsarbejdet, kan trækket derfor dukke op igen i senere generationer. Når du får mere erfaring, lærer du også, om det er en fordel eller en ulempe for netop dine mål.

Hvilke træk giver det mening at avle efter?

Når det handler om, hvilke egenskaber der er værd at forædle efter, afhænger det i sidste ende af dig og dine præferencer. Alligevel er der nogle træk, som generelt er mere eftertragtede blandt dyrkere og forædlere end andre. Herunder har vi samlet en række klassiske "favoritter" til inspiration, som du kan holde øje med.
-
Hurtig blomstring
Hurtig blomstring er en af de mest populære egenskaber i cannabisforædling. Hvem vil ikke gerne kunne høste lækre blomster før fremfor senere? Faktisk kan sorter med kort blomstringstid (6-8 uger) høstes op til 3-4 gange om året indendørs, hvilket giver en mere stabil og jævn forsyning.
-
Lav vækst
Hvis du går efter et mere kontrolleret og diskret dyrkningsprojekt, er en mindre plante et oplagt valg. Perfekte til indendørs dyrkning er små cannabisplanter ofte en kæmpe fordel. Til gengæld kan høje, strækkende sativaer være ekstremt svære at styre i trange omgivelser. Så hvis du primært dyrker indendørs, kan det være en rigtig god idé at forædle i retning af lavere sorter.
-
Autoflowering
Når man dyrker cannabis, vil de fleste gerne vælge den nemmeste vej. Med minimal pasning og uden behov for ændringer i fotoperioden for at starte blomstringen er Autoflower cannabisfrø et oplagt projekt for alle – uanset erfaring. Bor du et sted med korte somre, eller er du begrænset af plads og budget, kan det være et stærkt alternativ at forædle og dyrke Autoflower.
-
Indica-blomsterstruktur
Indicaer udvikler naturligt tættere og mere kompakte blomster, som ofte ser mere "hyldeklare" ud end de løsere, mere luftige sativa-blomster. Hvis du sigter efter den type blomster, du typisk ser hos dispensaries eller coffee shops, kan du med fordel forædle planter med Indica-genetik.
-
Farve
Nogle gange kan udseendet være lige så tillokkende som aroma og smag – og få ting er mere iøjnefaldende end et ordentligt skud farve på planten. Cannabis kan ud over den klassiske grønne også udvikle orange, røde eller endda Purple frø-inspirerede lilla blomster. Hold øje med disse træk i afkommet, og udvælg derefter de planter, du bedst kan lide, til videre forædling.
-
Smag
Nutidens cannabissorter kan have imponerende, unikke og intense smagsnuancer takket være forskellige terpenprofiler. Det er uden tvivl en af de mest eftertragtede egenskaber – og gennem forædling kan du målrette bestemte aromaer og smagsnoter.
-
Udbytte
Hvem ønsker ikke planter med et højt udbytte? Ved at vælge fænotyper med stærkt produktionspotentiale kan du øge udbyttet i de efterfølgende generationer af hybrider. Kombinér det med hurtig blomstring, og du kan være på vej mod en linje af effektive, kompromisløse "arbejdsheste".
-
Styrke
Det kan være svært at arbejde målrettet med, medmindre du har udstyr til at måle THC- og/eller CBD-indhold. Når det er sagt, kan du stadig udvælge de mest potente og/eller mest balancerede udgaver af en sort, så du nærmer dig den cannabinoidprofil, du foretrækker.
-
Skadedyrs- og skimmelresistens
Nogle sorter har fra naturens side en tendens til bedre at kunne modstå eller afvise skadedyr, skimmel, sygdom og andre udfordringer. At udvælge fænotyper for deres robusthed og modstandsdygtighed kan være særligt værdifuldt, hvis du dyrker i et klima, der ikke altid spiller med.
Typer af cannabisforædling

Nu hvor du har et klarere billede af, hvilke egenskaber du gerne vil føre videre til nye generationer af cannabis, er det tid til at se nærmere på de forskellige typer cannabisforædling – og hvordan du får det bedste frem i en sort. Overordnet findes der tre former for cannabisforædling: retningsbestemt selektion, kompensatorisk parring og frøproduktion. Vi gennemgår dem én for én og viser, hvad hver metode indebærer.
Retningsbestemt selektion

Retningsbestemt selektion går målrettet efter én bestemt egenskab og har til formål at fastholde den, så den kan genskabes i næste generation. Hvis du for eksempel er ude efter en helt bestemt smagsprofil, kan denne avlsmetode hjælpe dig med at finde den præcise fænotype, der leverer den. Derefter kan du bruge netop den fænotype til at udvikle en sort med den ønskede terpenprofil. I praksis fungerer det som en form for negativ selektion, hvor uønskede individer sorteres fra, så dyrkere kan tilpasse sorter til deres helt egne krav og præferencer.
Kompensatorisk parring

Det her er en avlsmetode til cannabis, hvor dyrkere kan udvælge de bedste egenskaber fra to forskellige planter og skabe en helt ny sort. Målet er, at den nye sort kan udligne eventuelle svagheder eller begrænsninger fra forældrene. Det kan for eksempel være at krydse to sorter, hvor den ene bliver høj og spinkel, mens den anden er lav, men tæt og busket. Resultatet kan blive en plante, der samler det bedste fra begge: måske mere begrænset i højden, men med langt bedre placering af, hvor blomsterne udvikler sig. Udfaldet kan naturligvis variere, så der vil næsten altid være behov for finjustering samt flere avlsgenerationer for at ramme det ønskede resultat.
Frøproduktion

Selvom det ikke altid betragtes som egentlig forædling, er frøproduktion – også kendt som “pollen chucking” – i praksis det at bestøve hunplanter med opsamlet pollen. Ligesom i naturen får pollen herefter kontakt med hunplanten, hvilket får den til at sætte frø. Hvor andre forædlingsteknikker i højere grad handler om at udvælge og forfine bestemte egenskaber, bruges frøproduktion primært til ét formål: at lave frø – hvilke som helst frø.
Sådan bruger du pollen til at forædle cannabis
Pollen, der er indsamlet fra en hanplante eller en omvendt hunplante, kan bruges til at forædle cannabis. Som nævnt tidligere kan det gøres via både indavl og udkrydsning. Hvis du har indsamlet og opbevaret pollen fra en plante, kan du altid vælge frøproduktion og påføre pollenet direkte på en hunplante. Du kan også placere en han- og en hunplante tæt på hinanden og enten lave et bestøvningstelt, hvor et system af ventilatorer efterligner et mere naturligt udendørsmiljø, så pollenet føres over til naboplanten, eller du kan gnide de pollenstøvede blade fra hanplanten hen over hunplantens synlige støvfang.
Uanset hvilken metode du vælger, er det praktiske arbejde med at krydse planter forholdsvis enkelt – det handler især om timing. Mange dyrkere venter til omkring dag 24 i plantens blomstringsfase, før de går i gang med bestøvning.
Planlæg din bestøvning og forædling i dag

Her får du vores gennemgang af alt det vigtigste, du skal vide om brugen af pollen og de forskellige metoder til cannabisforædling. Det kan virke som meget at tage ind i starten – især hvis du ikke har så meget erfaring med at dyrk cannabis. Men lad dig ikke afskrække. Det handler i høj grad om øvelse, forsøg og fejl og om at lære undervejs. Vær ikke bange for at begå fejl, når du arbejder på at skabe nye cannabissorter – med tiden vil både din erfaring og din selvtillid vokse.
