Ulovlige stoffer og kreativitet

Legaliseret cannabis har pustet nyt liv i debatten om brugen af “sindspåvirkende” stoffer. Ulovlige rusmidler har altid haft en særlig tiltrækning – dels på grund af spændingen ved det forbudte, dels på grund af de fysiske og mentale fornemmelser, de kan fremkalde. Nogle ulovlige stoffer er desuden gennem tiden blevet koblet til kreativitet og historiske gennembrud.

Det siges, at DNA blev opdaget, efter at Francis Crick havde haft et intenst LSD-trip. Idéen skulle være opstået, mens han var påvirket, og hans kone tegnede senere hans pludselige indfald om dobbelthelixen. Sigmund Freud var stærkt påvirket af kokain, da han udviklede idéen om “psykoanalyse”. Og Dock Ellis – pitcher for Mets – skulle angiveligt have kastet en af de få kampe med mange strikeouts i klubbens historie, mens han var på LSD. Under Anden Verdenskrig blev den tyske hærs fremrykning gennem den russiske vinter også understøttet af amfetaminer.

Douglas Engelbart – opfinderen af computermusen – pegede selv på de guidede LSD-sessioner, han deltog i, som en vigtig faktor bag opfindelsen. Crick var i øvrigt ikke den eneste forsker, der har tilskrevet LSD en rolle i sine resultater: Det gjorde Nobelprisvinderen i kemi Kary Banks Mullis også, ligesom matematikeren Ralph Abraham.

Aldous Huxley er blot én af mange forfattere og kunstnere, der har fremhævet LSD som en kilde til inspiration. Ironisk nok var Huxley samtidig blandt dem, der advarede mod faren ved at blive for afhængig af stoffer – et tema, der gennemsyrer Brave New World. Samuel Taylor Coleridge brugte angiveligt opioider til at sætte gang i den kreative gnist, mens han skrev Kubla Khan.

Der er med andre ord næppe tvivl om, at “ulovlige” stoffer i enkelte tilfælde har været med til at få mennesker til at præstere noget bemærkelsesværdigt – hvad enten det handler om mod, kreativitet, dristighed eller rå styrke.

Men hvad er det ved de her stoffer, der kan udløse den slags effekter? Og hvorfor kan stofbrug for nogle opleves som en hjælp, mens det for andre ender med at ødelægge livet?

Din hjerne på stoffer

Det er spørgsmål, forskere stadig kæmper med at besvare. Videnskaben kan endnu ikke forklare præcist, hvordan samspillet mellem personlig baggrund, stofskifte, afhængighed, traumer og stofbrug påvirker den enkelte. Og så er der selvfølgelig også forskel på, hvilket stof – eller hvilke stoffer – der er tale om.

Selve biokemien bag visse stoffer gør dem desuden mere tilbøjelige til misbrug end andre. Heroin kan udløse en intens følelse af eufori og velvære – men det kan også hurtigt hæmme kroppens vejrtrækningsrespons.

Kokain kan give et kraftigt energiboost ved at påvirke dopamin i kroppens belønningssystem. Netop derfor er det også stærkt vanedannende.

Cannabis – som forskningen omsider er ved at få bedre greb om – kan ikke kun give eufori, men ser også ud til at støtte kroppens egne helingsprocesser. Indtil videre har ingen endeligt bevist, at det er afhængighedsskabende, og dødelige overdoser er ikke kendt.

Fælles for disse stoffer er, at de virker på beslægtede måder. De stimulerer eller blokerer biokemiske processer i hjernen, og det giver følgevirkninger i resten af kroppen. Når det gælder cannabis, tyder det for eksempel på, at de påvirkede stofskifteprocesser fungerer som en slags overordnet “masterregulator”.

Alligevel har både lovlige og ulovlige stoffer været brugt i århundreder – og det er ikke uden grund. De ændrer hjernens måde at fungere på. Det kan igen påvirke, hvor meget neuroner aktiveres eller hæmmes i kroppens netværk, og dermed få brugeren til at føle sig mere “kreativ”. For nogle kan det også føles, som om de får det bedre.

BERØMTE OPFINDERE, DER BRUGTE STOFFER

Sammenhængen mellem kunst, kreativitet, innovation og brug af stoffer er velkendt. Thomas Edison er for eksempel kendt for at have brugt “kokaineliksirer”. Det var en dengang populær drik, hvor kokain blev blandet med Bordeaux-rødvin. Paul Erdös, en af historiens mest produktive matematikere, brugte amfetamin langt op i en sen alder. Han mente, at det øgede hans produktivitet.

Også i fiktionens verden har stoffer længe været koblet til præstationer. Sir Arthur Conan Doyle gjorde eksempelvis sin berømte detektiv Sherlock Holmes til opiumsmisbruger. Holmes’ deduktive genialitet blev sat i forbindelse med hans forbrug og misbrug.

Tilbage i den virkelige verden er sandheden ofte mere besynderlig end opdigtning. Nogle af de mest kendte opfindere har brugt bevidsthedsændrende stoffer, og flere har endda hævdet, at det var afgørende for deres succes. Et velkendt eksempel er, at Steve Jobs brugte LSD. Computerpioneren sagde senere, at det var “en af de to eller tre vigtigste ting, han nogensinde havde gjort i sit liv”. Han gik endda så langt som til at kritisere Bill Gates’ påståede mangel på kreativitet og koble det til, at han ikke brugte stoffer.

LSD og DNA

Der hersker en del uenighed om, hvorvidt opdagelsen af DNA på nogen måde hænger sammen med LSD. Efter Francis Cricks død begyndte der i 2004 at dukke historier op: Ifølge fortællingen mikrodoserede han LSD, da ideen om dobbelthelixen tog form. Flere akademikere i 1950’erne og 1960’erne mente i hvert fald, at LSD “åbnede et nyt niveau af bevidsthed”. En af de mest indflydelsesrige stemmer i den debat var Timothy Leary.

Hvem var Timothy Leary?

Leary var en amerikansk psykolog, der blev kendt for at fremme brugen af psykofarmaka i terapeutisk sammenhæng. På Harvard var han blandt pionererne i forskningen i både LSD og hallucinogene svampe. Hans arbejde fik stor betydning og spredte sig hurtigt i modkulturbevægelsen. Richard Nixon omtalte ham engang som “den farligste mand i Amerika”.

KOKAIN OG PSYKOTERAPI

Brugen af bestemte stoffer i psykoterapi kan spores helt tilbage til feltets grundlægger. Sigmund Freud var blandt de første, der banede vejen. Han stoppede med offentligt at tale for stoffet før begyndelsen af det 20. århundrede, men fortsatte med at bruge det privat.

Kernen i Freuds arbejde var en grundidé: At kunne tale frit om fortiden uden frygt for fordømmelse var en vej til at forlige sig med den. Han mente også, at drømme er opfyldelsen af uindfriede ønsker i virkeligheden. Freud mente, at kokain gav ham modet til selv at kaste sig ud i denne praksis.

KOKAIN OG KOKAIN

Freuds tekster satte spor langt ud over psykoanalytikerens briks og påvirkede samfundet på måder, de færreste havde forudset. Et af de mest kendte eksempler fra den kommercielle verden er Coca-Cola, skabt af apotekeren John Pemberton i Atlanta. Drikken blev oprindeligt fremstillet med ægte kokain, men kokaindelen blev senere fjernet. Selve koka-planten bruges dog stadig som et opkvikkende middel blandt oprindelige folk i Sydamerika.

Hvad betyder alt det her for mig?

Det er et meget personligt spørgsmål. Valget om at tage bestemte typer stoffer er dybt individuelt.

Når cannabis for alvor finder vej ind i sportens verden, kan vi forvente langt flere debatter om netop det her fremover. Men ud over udholdenhed bruger nogle også stoffer til at stimulere det, man ofte kalder “kreativitet”. Den form for kreativitet kan hjælpe dem med at se et problem fra en ny vinkel.

Det skyldes, at mange af de stoffer, der beskrives som “sindspåvirkende”, faktisk ændrer den måde, hjernen arbejder på. Psykoaktive stoffer kan forvrænge tidsfornemmelsen, så både rækkefølge og oplevelsen af tid flyder sammen. Årsag og virkning kan også komme ud af trit, og logiske sammenhænge, man ikke tidligere har set, kan pludselig eksistere side om side. Mange tager også den slags stoffer for at slippe følelsen af selvbevidsthed, som kan hæmme tale, handling eller adfærd.
Biokemisk betyder det, at hjernen får nerveceller til at “fyre” bredt i kroppen, hvilket skaber feedback og fornemmelser, der igen opleves i hjernen. Stoffer, der eksempelvis frigiver store mængder dopamin i kroppen, ændrer helt konkret den kemiske “cocktail”, som påvirker hjernen.

Selv om sådanne stoffer kan bruges til kreative formål, der i sig selv kan være positive, er der altid en hårfin grænse. Afhængighed—særligt af stoffer som kokain og amfetamin—er også et kendetegn hos mange kendisser, der har flirtet med stoffer på vejen mod deres succes.

Virkeligheden er, at succes i den materielle verden som regel er et resultat af træning, vedholdenhed og disciplin. Dem, der bruger stoffer for at forbedre præstationen, er ikke “dovne”. Og de har heller ikke opnået succes “bare fordi” de bruger stoffer. Sig det til triatleter, der bruger cannabis for at forbedre deres udholdenhed. Men for de fleste er grænsen mellem at forbedre livet og at ødelægge det svær at vurdere.

Til syvende og sidst er det vigtigere at være på den sikre side end at fortryde. Vi anbefaler ikke brug af ulovlige stoffer, men voksne træffer deres egne beslutninger. Viden er afgørende i den her sammenhæng—så man kan træffe oplyste valg.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien