Et visionært kærlighedsforhold: Steve Jobs og LSD
En af vor tids mest innovative tænkere siges at have hentet noget af sin inspiration fra hallucinogener. Det viser sig, at Steve Jobs, medstifter af Apple og teknologisk vidunderbarn, havde en vis forkærlighed for indimellem at tage LSD.
Et af vor tids mest nytænkende hoveder menes at have hentet noget af sin inspiration i hallucinogener. Det viser sig, at Steve Jobs, Apples medstifter og teknologisk vidunderbarn, havde en forkærlighed for indimellem at tage LSD.
Det kan være svært at tro for nogle – især blandt de mest dedikerede Apple-fans – men i forbindelse med interviews med Pentagon forud for et præsidentbesøg blev han registreret som havende indrømmet, at han tog LSD op til 15 gange mellem 1972 og 1974. Han fortalte embedsmændene, at han manglede ord for oplevelsen, men at “LSD var en positiv, livsforandrende oplevelse for mig”, og at han slet ikke fortrød beslutningen om at bruge det.
Oplysningerne blev først for alvor bredt kendt efter hans død af kræft i bugspytkirtlen via Freedom of Information-lovgivningen, selv om Steve i øvrigt ikke gjorde sit forbrug til nogen stor hemmelighed for folk omkring sig.
Steve Jobs behandlede LSD med den respekt, han mente, stoffet fortjente. Han fortalte, at han enten tog det på en sukkerknald eller i gelatineform. Det er ikke utænkeligt, at denne gelatine-LSD kunne have været den berømte Clearlight (ikke at forveksle med den mere almindelige Windowpane).
Clearlight blev betragtet som noget af det mest potente og reneste på markedet. Det kom som en gelatinefirkant med en dosis på 250 mikrogram – markant mere end de 50–100 mikrogram, der typisk var standarden for et klassisk “disco-hit”.
Det her var virkelig topklasse: leveret i en udsmykket trækasse med 40 små glasflasker, hver med 100 doser. En sådan kasse ville dengang have kostet omkring 1.200 dollars. Når man tænker på, at almindelig “gade-LSD” lå omkring 500 dollars for samme mængde – eller 800 dollars for den stærkere “sunshine”-LSD – får man en fornemmelse af, hvad der egentlig var tale om.
Waldron Vorhees, den selvudnævnte “syrekonge” og en del af inderkredsen omkring Clearlights skabere, tog gerne æren for at have været muse for utallige opfindere og kreative sjæle. I et interview sagde han berømt: “I turned on 50 million people. Why don't you all send me a dollar? I'd like to do an appeal. If some heavy-duty lawyer wants to be associated with the person who turned on 50 million people and probably created a lot of the computers and the virtual reality and all the rest of it. ... People come up to me and they say, 'Man, I would never have thought of any of this shit without acid”.
Tænk over det: Steve Jobs var kendt som perfektionist, og det ekstreme niveau af omhu og dedikation, der lå i både fremstilling og præsentation af Clearlight, kan sagtens have påvirket – og spejlet sig i – hvor meget Jobs gik op i den gennemførte præsentation af sine egne produkter, helt ned til de mindste detaljer.
Om Steve Jobs faktisk tog den sagnomspundne Clearlight, er og bliver genstand for gætterier og debat. Men én ting kan vi med rimelig sikkerhed sige: LSD og andre hallucinogener har i meget lang tid haft en betydelig indflydelse på menneskelig kreativitet og opfindsomhed – og Steve Jobs er et oplagt eksempel på en person, der lod det blive en del af sit liv og oplevede at blive guidet i en positiv retning af det.
For mig er det lidt tankevækkende – og på en måde også varmt – at vide, at stoffet havde så særlig en plads hos et så produktivt menneske. Hans livslange fascination påvirkede endda måden, han var leder på. Steve Jobs skulle efter sigende have spurgt kandidater til jobsamtaler, hvor mange gange de havde taget LSD i deres liv – dels for at bringe dem ud af fatning, dels for at få et indblik i deres måde at tænke på. Han var dybt præget af sine oplevelser, og selv om han ikke var en højlydt fortaler, mente han også, at det i alles interesse at prøve det selv.
I 2007 blev Steve kontaktet af den 101-årige Albert Hofmann, opfinderen af LSD. I sit brev bad han Steve om støtte til at få dokumenteret LSD’s medicinske potentiale gennem klinisk forskning – og samtidig hjælpe med at rense stoffets navn for det stigma, som misbrug og 1960’ernes oprørskultur havde hæftet på det. Han skrev:
“Kære hr. Steve Jobs,
Hilsen fra Albert Hofmannn. Jeg forstår ud fra medieberetninger, at du mener, LSD hjalp dig kreativt i udviklingen af Apple Computers og i din personlige spirituelle søgen. Jeg er interesseret i at høre mere om, hvordan LSD var nyttigt for dig.
Jeg skriver nu, kort efter min 101-års fødselsdag, for at anmode om, at du støtter den schweiziske psykiater dr. Peter Gassers foreslåede studie af LSD-assisteret psykoterapi hos personer med angst forbundet med livstruende sygdom. Det vil blive det første studie af LSD-assisteret psykoterapi i over 35 år og vil blive sponsoreret af MAPS.
Jeg håber, du vil hjælpe med at forvandle mit problembarn til et vidunderbarn.
Med venlig hilsen
Albert Hofmann”
Der findes ingen officiel udmelding om, hvorvidt Steve Jobs faktisk svarede, og i givet fald hvad han skrev. Men vi håber, at han nåede at yde en form for diskret støtte, før Albert Hofmann til sidst gik bort, 102 år gammel.
Som du kan se, var LSD en væsentlig del af Steve Jobs’ liv – noget, der formede ham som menneske og prægede hans syn på verden og på, hvordan vi interagerer med den. Hvem ved: Måske er den iPhone, du eller en ven har, i direkte linje et resultat af den inspiration, han fandt i dette legendariske stof.
