Skyggebanning på sociale medier: en guide til cannabis- og svampeentusiaster

Shadowbanning kan være utroligt irriterende – uanset om det rammer dig selv eller en konto, du følger og sætter pris på. I den del af sociale medier, der handler om cannabis og psilocybin-holdige magiske svampe, er shadowbanning desværre alt for udbredt, selv når de pågældende konti ikke gør noget ulovligt!

Her ser vi nærmere på, hvorfor disse konti bliver ramt, og hvad du kan gøre for at forsøge at forebygge det.

Hvad er shadowbanning?

Skyggebanning er betegnelsen for en metode, som sociale medier bruger til at nedtone bestemte konti og deres indhold—uden at lukke kontoen og, vigtigst af alt, uden at give brugeren besked. I praksis betyder det, at opslag fra visse brugere, eller opslag med bestemte søgeord, hashtags eller typer indhold, ikke bliver vist til andre i samme omfang eller anbefalet af platformen.

Det begrænser både, hvor synligt kontoens indhold er, og gør selve kontoen sværere at finde—nogle gange dukker den endda ikke op i søgninger, selv når folk skriver det præcise kontonavn.

Det giver en kædereaktion, som yderligere sænker rækkevidden for den pågældende konto. Likes, delinger og kommentarer falder, og det bliver meget svært at vokse eller nå ud til sin målgruppe.

Skyggebanning kan også ramme indirekte. Når folk interagerer mindre med indholdet, fordi det bliver vist til færre, tolker platformens algoritmer det som manglende interesse og skruer synligheden endnu længere ned. Det kan skabe en ond cirkel, som er svær at bryde uden markante ændringer—eller at starte forfra.

De fleste store platforme bruger en eller anden form for skyggebanning, herunder Instagram, Facebook, TikTok og X.

Hvorfor bliver cannabis- og svampekonti mål for skyggebanning?

Konti, der har fokus på at promovere eller diskutere cannabis eller magiske svampe (og andre stoffer), bliver ofte ramt af shadow banning. Selv hvor disse stoffer kan være lovlige, vurderer sociale medier ofte indholdet som en potentiel overtrædelse af retningslinjerne og begrænser derfor rækkevidden.

En væsentlig årsag er, at platformene fungerer globalt. Derfor er det enklere for dem at indføre generelle begrænsninger på konti, som kan være ulovlige i mange lande, end at håndtere landespecifikke regler og juridiske udfordringer.

Selve shadow banning-processen er typisk automatiseret, og det betyder, at også konti med lovligt, oplysende og uddannelsesorienteret indhold kan blive ramt uretfærdigt.

Dertil kommer, at der sjældent findes reelle muligheder for at komme i kontakt med virksomhederne, klage effektivt og få beslutningen omgjort. Derfor vælger mange brugere blot at oprette en ny konto og håbe på det bedste.

Samtidig lægger annoncører og virksomhedssponsorer ofte pres på platformene for at holde et “sikkert” digitalt miljø. Det kan føre til hårdere håndhævelse af indholdspolitikker på områder, der anses som kontroversielle. Resultatet er, at skabere af cannabis- og svampeindhold får sværere ved at navigere i reglerne, især når politikkerne er uklare eller håndhæves inkonsekvent.

Det er også værd at bemærke, at platformene har begrænset incitament til at investere i mere avancerede algoritmer til disse nicher. Med den enorme mængde globalt indhold udgør cannabis- og svamperelaterede konti kun en lille del, og derfor bliver de ofte en lavere prioritet i platformenes optimering.

Konsekvenserne for indholdsskabere og virksomheder

Alt efter hvor stor en rolle sociale medier spiller for den enkelte, kan skyggebanning have alvorlige konsekvenser og i praksis kvæle deres vigtigste kanal til at nå ud. Når engagement og synlighed bliver skruet ned, kan populære profiler og influencers hurtigt forsvinde ud af rampelyset, og velfungerende virksomheder, der lever af sociale medier, kan miste fodfæstet fra den ene dag til den anden.

For eksempel fortæller lovlige dispensaries i USA ofte, at de pludselig ikke kan komme i kontakt med deres eksisterende følgere eller nå nye. Og svampeformidlere—som næppe er de mest suspekte mennesker på nettet—har svært ved at dele indhold om psilocybin-forskning uden at blive markeret, som om de promoverer ulovlige stoffer.

Den psykiske belastning for skabere skal heller ikke undervurderes. Mange beskriver, at de føler sig frustrerede, isolerede og usikre på, hvordan de overhovedet skal komme videre. For virksomheder, der er afhængige af sociale medier, betyder det konkret tabt omsætning—og at genopbygge sin tilstedeværelse kan tage måneder eller endda år. Nogle har forsøgt sig med betalt annoncering for at komme uden om algoritmerne, men oplever blot, at annoncer relateret til cannabis eller svampe ofte bliver afvist blankt.

Indholdsskabere søger derfor ofte hjælp hos deres fællesskaber. At indsamle idéer, opfordre følgere til at engagere sig mere aktivt og endda bruge crowdfunding-platforme som Patreon er blevet udbredte måder at afbøde de begrænsninger, som skyggebanning skaber. Men den slags strategier kræver en stor indsats og giver ofte kun gradvise forbedringer.

Som følge heraf er mange rykket over på andre platforme som Weedmaps, Leafly eller nichefora, mens andre har rebrandet deres indhold med fokus på generel wellness eller livsstil for at mindske risikoen for at blive flaget.

Sådan undgår du skyggebanning på sociale medier

Det kan være svært at undgå at blive shadow banned, fordi det ikke altid er tydeligt, hvilke handlinger der udløser det. Og da du typisk ikke får besked, når det sker – og sjældent har en reel mulighed for at klage – kan det være svært både at forudse og opdage.

Alligevel er der nogle ting, du kan gøre:

• Undgå hashtags og formuleringer, der ofte bliver flagget: Undlad fx at bruge #cannabis, #weed eller #magicmushrooms. Brug i stedet mere kreative alternativer eller brand-specifikke hashtags, der ikke så let aktiverer algoritmen.
• Neutralt sprog: Skriv billedtekster og beskrivelser på en måde, der ikke direkte nævner ord, som platformene begrænser.
• Opret flere konti: Overvej at lave en eller flere sekundære konti, og få dine følgere til også at følge dem – så har du en backup, hvis din primære konto bliver shadow banned eller lukket. På den måde kan du hurtigt skifte og stadig være i dialog med dit publikum.
• Brug alternative platforme: Hvis det hele bliver for besværligt, kan du kigge mod cannabis- eller svampevenlige netværk som Weedmaps, MassRoots eller Duby, deltage i fora som Reddit’s r/trees eller r/mycology for svampeentusiaster – eller opbygge en e-mail-liste og/eller bruge platforme som Patreon, så du kan kommunikere direkte med dine følgere.
• Samarbejd: Samarbejde med andre creators i samme niche kan øge synligheden og styrke fællesskabet. Kryds-promovering og partnerskaber kan fungere som et sikkerhedsnet, så andre kan holde samtalen og engagementet i gang, hvis én konto bliver ramt af begrænsninger.

Shadow banning: Mange content creators’ største hovedpine

Skyggebanning er en stor udfordring for cannabis- og svampeentusiaster, der vil opbygge en tilstedeværelse på sociale medier. Men hvis du forstår, hvordan skyggebanning fungerer – og hvorfor bestemte konti bliver ramt – kan du udvikle strategier, der minimerer konsekvenserne.

Hvis intet af det virker, så brug andre platforme til mere eksplicit indhold, og lad sociale medier fungere som en diskret reklamekanal, der leder brugerne videre til det rette sted.

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien