Hvad er Paul Stamets’ mikrodoserings-stack?

Forskere og iværksættere kappes om at finde molekyler, der kan styrke hjernens sundhed og give en fordel i den mentale ydeevne. Mange af disse stoffer bliver fremstillet syntetisk i laboratorier, mens andre findes naturligt. I denne artikel dykker vi ned i den såkaldte Paul Stamets-"protokol" (også kendt som "Niacin Lion's Mane Psilocybin-protokollen", "mikrodoseringsstack", "neurogenese-stack" eller bare "stack"), en nootropisk kombination, der hævdes at kunne forbedre kognitive funktioner og beskytte mod neurodegeneration.

Hvem er Paul Stamets, og hvad går hans teori ud på?

Paul Stamets er autodidakt mykolog, forsker og forfatter. Han er en markant skikkelse i svampemiljøet og blev for alvor kendt, da han skrev dyrkningsklassikerne "The Mushroom Cultivator" og "Growing Gourmet Mushrooms". Bøgerne gennemgår hele processen i svampedyrkning—fra klargøring af substrat og inkubation til sterile teknikker.

Stamets slog for alvor igennem i mainstream, da han holdt TED-foredraget "6 Ways Mushrooms Can Save The World". Her fortalte han om svampenes natur, hvordan deres netværk minder om internettet, og at de var blandt de første livsformer, der indtog landjorden. Med eksempler på nogle af sine mere banebrydende fund beskrev Stamets bl.a., hvordan cordyceps-svampe potentielt kan bruges som et alternativ til pesticider, mens andre arter kan absorbere olie. Denne strøm af perspektivskiftende viden gav mange deres første møde med mykologi og gjorde Stamets til en central frontfigur på området.

På 17 minutter kan man dog ikke nå at få alle Stamets’ svampe-indsigter med. Han har præsenteret mange flere idéer gennem en lang række foredrag og podcasts—heriblandt Paul Stamets’ protokol.

Protokollen handler om et nootropisk “stack” (en kombination), der består af niacin, løvemanke og det vigtigste prodrug i magiske svampe: psilocybin. Stamets omtaler det som en stack-formel for epigenetisk neurogenese.

Mykologen blev motiveret til at udvikle blandingen af den markante stigning i neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Han mener, at kombinationen kan være relevant i behandlingen af PTSD og til at understøtte regenerering af syns- og høreneuroner. Hos raske personer kan stack’et muligvis bruges til at styrke kreativiteten og udvide de kognitive evner.

Stack’et — formler og mængder

Du kender altså de 3 hovedingredienser i Stamets Stack. Men hvilken dosis af hver ingrediens anbefaler Stamets egentlig? Hans mest kendte (og mest citerede) stack-formel ser sådan ud:

• 1 mikrodosis psilocybin-svampe. En mikrodosis af Psilocybe cubensis (den mest udbredte og bedst undersøgte art af magiske svampe) svarer typisk til 0,1–0,2 g tørrede svampe eller 1–2 g friske svampe. Ifølge Stamets er det et rigtig godt udgangspunkt, men nogle mere erfarne svampebrugere foretrækker en “lav dosis” (0,5–1 g tørrede cubensis-svampe eller 5–10 g friske svampe). Bemærk dog, at de højere doser kan give mere mærkbare psykedeliske effekter.

• 5–20 g frisk lion’s mane-svamp. Vær opmærksom på, at det kan være svært at skaffe lion’s mane frisk, så du kan i stedet bruge 50–200 mg pulveriseret ekstrakt eller en tilsvarende mængde flydende lion’s mane-ekstrakt. Selvom lion’s mane ikke er giftig, kan den påvirke blodets koagulering (hos disponerede personer) eller sænke blodsukkeret.

• 101–200 mg niacin. Husk, at niacin som kosttilskud kan give en midlertidig prikkende/kløende fornemmelse eller rødmen i huden (såkaldt “niacin flush”). Store doser niacin (2000 mg eller mere om dagen) kan give mere alvorlige bivirkninger.

BEMÆRK: Stamets Stack-formlen ovenfor er beregnet til personer, der vejer cirka 70 kg. Hvis du er følsom over for psykedelika eller aldrig har taget dem før, kan det være en god idé at starte med lavere doser. Omvendt kan du, hvis du er erfaren eller vejer over 70 kg, lægge dig i den høje ende af intervallerne, der er nævnt ovenfor.

Husk, at brug af psykedelika ikke er en eksakt videnskab, og at folk kan reagere forskelligt på Stamets Stack. Generelt anbefaler vi altid at starte lavt og gradvist justere op, indtil du finder den dosis, der passer bedst til dig. Og husk også, at Stamets Stack er tænkt som et forløb på 4–5 dage i træk efterfulgt af en pause på 2–3 dage.

Original Mikrodoseringspakke

1550

79,06 kr.

112,95 kr.

Original Mikrodoseringspakke

(1550)

79,06 kr.

112,95 kr.

Psilocybin og væksten af nye hjerneceller

Psilocybin har vist lovende takter i den tidlige forskning. Et studie fra 2018 pegede på, at psykedelika kan fremme både strukturel og funktionel neural plasticitet. Det antyder, at entheogener som magiske svampe kan have et potentiale i behandlingen af psykiske lidelser—bl.a. behandlingsresistent depression.

Yderligere dyreforsøg undersøgte, hvordan psilocybin påvirker neurogenese. Her så man en tofase-dosisrespons: lave doser øgede neurogenesen i hippocampus, mens højere doser mindskede dannelsen af nye neuroner. Endnu et argument for mikrodosering.

Man fandt også, at psilocybin kan få betingede frygtreaktioner til at aftage hos gnavere. Forskerne konkluderede, at stoffet bør undersøges nærmere som en mulig behandling af PTSD og beslægtede tilstande.

Pandora Magiske trøfler

736

94,46 kr.

134,95 kr.

Pandora Magiske trøfler

(736)

94,46 kr.

134,95 kr.

Lion’s Mane — en svampet tonic til hjernen

Lion’s mane, Hericium erinaceus, er en gourmet- og medicinsk svamp, der stammer fra Nordamerika, Europa og Asien. Den kan findes på bøgetræer i naturen og er samtidig en populær sort at dyrke derhjemme. Den er kendt for sin kødfulde konsistens og en smag, som ofte beskrives som hummer-agtig.

Men denne svamp er langt mere end en kulinarisk lækkerbisken. Den kan stimulere frigivelsen af nervevækstfaktor (NGF) – et neurotrofisk stof, der understøtter vækst og vedligeholdelse af neuroner. Lion’s mane-ekstrakt indeholder blandt andet stofgrupperne hericenoner og erinaciner, som menes at fremme dannelsen af NGF. Når ekstraktet blev givet sammen med NGF, kunne det desuden øge neuritudvækst – en proces, der er central under nerveregeneration.

Løvemanke-svamp kapsler (Foodsporen)

68

Ikke på lager

194,36 kr.

242,95 kr.

Løvemanke-svamp kapsler (Foodsporen)

(68)

Ikke på lager

194,36 kr.

242,95 kr.

Niacin — et livsvigtigt vitamin

Niacin, også kendt som vitamin B3, er et vigtigt næringsstof, som kroppen bruger i en lang række fysiologiske processer. Det vandopløselige vitamin indgår blandt andet i cellesignalering, DNA-reparation og stofskifte. Mangel kan vise sig som depression, hovedpine, hukommelsesbesvær og forvirring.

Hjernen har brug for niacin. Næringsstoffet bidrager til dannelsen af centrale enzymer, der er nødvendige for normal kognitiv funktion. En kostbaseret behandling med nikotinamid-ribosid – en bestemt form for vitamin B3 – ser ud til at kunne være gavnlig ved Alzheimers sygdom. Forskning tyder på, at næringsstoffet understøtter synaptisk plasticitet og kan hjælpe med at forhindre dannelsen af plaques.

Høje doser niacin kan give en forholdsvis harmløs, men ret særpræget bivirkning: niacin-flush. Det viser sig som rødmen i huden, efterfulgt af en fornemmelse af varme, kløe og svie. Reaktionen skyldes, at de perifere blodkar udvider sig, så mere blod kan strømme ud i hudens overflade.

Nogle oplever det som ubehageligt. Derfor findes der også “no-flush”-produkter, som er udviklet til at hjælpe med at undgå denne bivirkning. Men det er netop denne mekanisme, der gør niacin til en værdifuld del af Paul Stamets’ protokol.

Mykologen mener, at niacin-flush kan være med til at “skubbe” hericenoner, erinaciner og psilocybin ud til nerveceller i det perifere nervesystem. Her kan de påvirke forskellige receptorsteder og muligvis være med til at forebygge neurologiske lidelser.

Arvtageren til teorien om den “stenede abe”

Idéen om, at psilocybin kan styrke de kognitive evner, er langt fra ny. Den afdøde etnobotaniker og forfatter Terence McKenna fremsatte teorien om den “stenede abe”. Han mente, at psilocybin-svampe satte gang i en hurtig udvidelse af den menneskelige hjerne—en udvikling, der banede vejen for selvbevidsthed og abstrakt tænkning.

McKenna præsenterede teorien i sin bog Food of the Gods. Han udfordrede de gængse forklaringer på menneskets mentale udvikling og pegede på, at der mangler en klar forklaring på, hvordan sprog og musik opstod—og ikke mindst på den pludselige fordobling af hjernens størrelse for omkring 800.000–200.000 år siden.

Ifølge McKenna ville vores hominide forfædre være stødt på psykedeliske svampe, i takt med at klimaet begyndte at ændre sig. Stigende temperaturer fik de tropiske skove i Afrika til at trække sig tilbage og efterlod savanne. Det tvang vores forfædre væk fra kronedækket og ud på de åbne sletter.

På jagt efter nye fødekilder begyndte disse tidlige primater at undersøge græslandet. Med tiden ville de opdage psilocybin-svampe, der skød op fra gødningen efter store planteædere.

McKenna hævder, at dette nye indtag af psilocybin kunne have skærpet synet og dermed givet en markant fordel under jagt. Han mente også, at svampe kunne have øget libido, så de, der spiste dem, fik flere afkom. I højere doser skulle de ifølge ham have bidraget til fremkomsten af religion, filosofi, videnskab og komplekst sprog.

Grundlæggende antyder teorien om den stenede abe, at adgang til psilocybin-svampe var en afgørende evolutionær fordel, som accelererede udviklingen af den menneskelige hjerne.

Paul Stamets’ protokol henter delvist inspiration fra denne tanke—sammen med de nyere videnskabelige fund, der er nævnt ovenfor. Stamets omtaler McKennas idé som “hypotesen” om den stenede abe, fordi bevisgrundlaget er spinkelt.

Stamets er enig i, at indtag af disse svampe kan have haft en dybtgående effekt på menneskets bevidsthed. Han påpeger, at vores jæger-samler-forfædre sandsynligvis ville have spejdet efter dyregødning på jorden, mens de fulgte deres bytte—netop det miljø, hvor mange psykoaktive svampe trives.

I et afsnit af “The Joe Rogan Experience” nævnte Stamets, at psilocybin kunne have virket som en slags erstatning for serotonin, aktiveret neurogenese, bidraget til dannelsen af nye hjerneceller og skabt nye “stier” for viden. Han talte også om psilocybins indvirkning på frygtresponsen, og hvordan et modigere adfærdsmønster kunne have øget vores forfædres overlevelseschancer.

Hvis psilocybin faktisk spillede en rolle i dette kognitive spring, ville det ifølge denne tankegang have været en langsom og vedvarende proces. Millioner af møder mellem hominider og hallucinogene svampe—over millioner af år—kunne have givet anledning til den epigenetiske neurogenese, der ligger bag fremskridtet. Stamets’ protokol kan ses som et “afkom” af teorien om den stenede abe, men den er mere forankret i forskning og praktisk anvendelse.

Forskning peger på, at psilocybin er et spændende stof i forhold til at fremme neurogenese, men hvor meget har det egentlig påvirket vores evolutionære udvikling? Det spørgsmål er stadig ubesvaret. Det rejser dog et nyt: Hvis psilocybin var med til at forme det moderne sind, har vi så stadig brug for det for at fungere optimalt? Uanset svaret rummer Paul Stamets’ protokol potentiale som en måde at støtte hjernefunktion på og modvirke neurodegeneration.

Inden man bliver alt for begejstret, er det vigtigt at tage en sund portion skepsis med i vurderingen. Selvom den tidlige forskning ser lovende ud, er det netop: tidlig forskning. Neurogenese stimuleret af psilocybin er vist i dyr, men ikke i menneskelige forsøgspersoner. Forhåbentlig vil vi, i takt med at forskningen skrider frem, få mere håndfast dokumentation.

Hvilke mulige langtidseffekter kan protokollen have?

Fordi der mangler egentlige kliniske forsøg, kan man kun komme med et kvalificeret skøn. Stamets har offentligt beskrevet, hvordan hans formel efter hans mening kan gavne både syge og raske – individet såvel som samfundet. Han mener, at den kan styrke kognition hos studerende, programmører, forskere og akademikere. Ændret visuel, auditiv og rumlig perception kan i teorien give atleter et præstationsmæssigt forspring. Derudover peger han på et potentiale for at hjælpe mennesker, der er belastet af neurotoksiner, sygdomme i nervesystemet og angst.

Den slags forudsigelser kan lyde bombastiske. Det er en ønskeliste, som kun et mirakelmiddel kunne opfylde til punkt og prikke. Alligevel er det svært at overse, hvilken indflydelse psilocybin i sig selv potentielt kan få på samfundet. I en patentansøgning for formlen fremlægger Stamets en samlet liste over påstande. Den omfatter blandt andet effekt i forhold til at:

• Forbedre hukommelse og kognition
• Forbedre motorik og koordination
• Forbedre evnen til at løse komplekse computerudfordringer
• Forbedre hørelsen
• Forbedre synet
• Forbedre sansefunktionen
• Forbedre indlæring
• Fremme neurogenese

Hvor lang tid tager det at mærke fordelene?

Igen retter vi blikket mod anekdoternes lidt dunkle afkroge. Ingen videnskabelig publikation har undersøgt disse spørgsmål, så det er primært Reddit-brugere og folk på diverse fora, der driver samtalen. Det giver et spændende indblik i mulige effekter, men uden en klar metode bliver oplysningerne usikre. Nogle beretninger beskriver næsten øjeblikkelige ændringer. En blogger fortæller eksempelvis om en umiddelbar forbedring af smidighed, koordination og sportslig præstation. Stamets forklarer derimod, at der kan gå op til et år, før man ser mærkbare resultater—hvilket umiddelbart lyder langt mere realistisk.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien