Kan du genbruge kokofiber?

Især hvis du har grønne fingre, kan tanken om at genbruge kokosfibre (coco coir) være fristende. Der er bestemt fordele ved at give din coco nyt liv, men der er også ulemper, som kan være så afgørende, at du helt vælger at droppe idéen.

Før du kaster dig ud i noget, skal du have en solid forståelse af, hvad kokosfibre egentlig er, og hvordan materialet kan arbejde for dig. Dette indlæg giver dig som minimum et klart overblik over, hvad coco er, og hvordan du kan genbruge det på en smart måde.

Hvad er kokosfibre (coco coir)?

Hvis du ikke kender til kokosfibre (coco coir), kan du nemt tro, at det bare er helt almindelig pottemuld. Men uanset om det er fint eller groft i strukturen, består kokosfibre faktisk af den fiberrige skal fra kokosnødder. Af skallen kan man fremstille tre gartneriprodukter: kokosfibre, kokosstøv og kokoschips.

Fordi kokosfibre naturligt indeholder relativt meget natrium og kalium, skal det typisk gennem en såkaldt buffering, så det bliver mere egnet som dyrkningsmedie. Under buffering lægges kokosfibrene i blød i op til 24 timer i en opløsning med højt indhold af calcium. Formålet er at fortrænge overskydende natrium og stabilisere kalium-niveauerne.

Derefter skylles fibrene med vand for at fjerne det natrium, der er blevet løsnet, så calcium i højere grad bliver tilbage. Hovedmålet med buffering er at undgå giftige natriumkoncentrationer og at forhindre lockout af calcium og magnesium.

I de tidlige dage, hvor kokos blev brugt til hydroponisk dyrkning, var buffering dog ikke standard. Det kunne give alvorlige problemer — i værste fald så store, at en hel høst gik tabt.

Ting, du bør overveje før genbrug

Før du overvejer at genbruge coco coir, er der tre vigtige ting, du først skal have styr på: struktur, næringsstofbinding og historik med sygdomme/skadegørere.

STRUKTUR

Når det gælder struktur, er det afgørende at være opmærksom på, at de fysiske egenskaber i dampet, steriliseret coco coir som regel forringes langt hurtigere end i den rå form. Især vasket og kemisk bufferet coir får med tiden en mere sammenpresset og deform “mini-svampestruktur”, hvilket betyder mindre luft i mediet og en større evne til at holde på vand.

Derfor skal du være ekstra omhyggelig med dine vanderutiner, især hvis du har brugt coir til afgrøder med kort cyklus. I 3. og 4. dyrkningsrunde kan det være nødvendigt at blande 10–20% frisk coir eller perlite i for at få et vellykket grow.

Næringsstofbinding

Når det handler om at holde på næringsstoffer, kan bufferet coco coir forblive kemisk stabilt gennem hele sin levetid. Det gælder især coco fibre, der er bufferet, så det matcher dets særlige kationbytte-egenskaber (CEC).

Derfor vil vanding af coco coir med en opløsning med lav kationbyttekapacitet (CEC) kunne sænke EC uden at vaske bufferen ud—i modsætning til almindeligt vand, som kan skabe kemiske ubalancer. Ved en skylning med lav EC reagerer coir desuden typisk hurtigere og kræver færre skylninger end tørveblandinger.

PATOGENHISTORIK

Patogenhistorik er en vigtig faktor at have med i vurderingen, når du vil genbruge coco coir, da den siger noget om afgrødens samlede tilstand og dens sandsynlige reaktion. Selv små spor af patogener kan gøre kokos uegnet til at dyrk cannabis med succes. Et eksempel er hollandsk elmesyge, som i praksis blokerer plantens vandtransportsystem, så den visner og til sidst dør.

Klargøring af coco til genbrug

Der er stadig delte meninger om, hvor længe—og hvor mange gange—coco (kokosfibre/coco coir) kan genbruges. Nogle mener, at det kan holde i op til et år, hvilket ved planter med kort vækstcyklus kan svare til 3–4 høst. Andre vurderer, at coir kan genbruges endnu flere gange, afhængigt af kvaliteten og hvor grundigt du forbereder dit substrat.

For at undgå at der opstår andre problemer, er det vigtigt at pleje den coco, der skal bruges igen. Første skridt er at fjerne dødt cellulosemateriale, som typisk sidder i de rodrester, der er tilbage fra tidligere planter. Det gør du ved at smuldre cocoen og sigte den gennem en .635cm jordsigte. Derefter kan de større rødder fjernes og kasseres.

Enzymprodukter som Hygrozyme eller Multi Zen kan også anvendes sent i vækstforløbet for at nedbryde rester af materiale, der er i forrådnelse. Det er afgørende ikke at lade døde rødder blive i mediet, da de kan skabe et iltfattigt, anaerobt miljø.

Når rodmaterialet er fjernet, skal kokosfibrene skylles—enten med en næringsopløsning med lav EC eller med rent vand. Formålet er at genoprette balancen, efter at næringsstoffer er blevet optaget og trukket ud af mediet gennem hele dyrkningen.

Genbrug af kokosfibre: Det kan lade sig gøre

For at besvare spørgsmålet: Ja, kokosfibre (coco coir) kan godt genbruges, og det kan give rigtig gode resultater. For det første tyder erfaringer på, at genbrug af coir kan fremme de gavnlige mikroorganismer i mediet – især mykorrhiza og trichoderma. Det kan over tid øge potentialet for bedre vækst og mere robuste planter.

Mange dyrkere oplever, at kokosfibre fungerer bedst anden eller tredje gang, de bruges, fordi der allerede er opbygget en mere stabil ionbalance i mediets kationbytningskapacitet. Det kan igen give et bedre rodmiljø i de næste dyrkningsrunder.

Alt i alt afhænger det af den enkelte dyrker, om kokos skal genbruges. Men uanset hvad kan det som minimum bruges til at forbedre jordblandingen til udendørs planter.

Miguel Antonio Ordoñez

Med en AB-uddannelse i massemedier og kommunikation er Miguel Ordoñez en rutineret skribent med 13 års erfaring – og han har skrevet om cannabisrelateret indhold siden 2017. Løbende, grundig research kombineret med egne erfaringer har givet ham en solid og dybdegående viden på området.

Læs hele biografien