Blog

6 min

Hvad er F1-, F2- og F3-cannabisfrø?

6 min

Max Sargent

19 January 2023

Der findes masser af begreber i cannabisdyrkning—og endnu flere, når man dykker ned i cannabisavl. I denne artikel gennemgår vi udtryk som F1, F2, F3, polyhybrider og tilbagekrydsning og stiller spørgsmålet: "Hvordan forædler du din egen cannabissort?".

At forædle nye cannabissorter er en helt anden disciplin end dyrkning. Det kan tage flere år med minutiøst arbejde og kræver massiv specialistviden, så det er et område, der både fascinerer og kan virke en smule intimiderende. I denne artikel gennemgår vi nogle centrale begreber, der knytter sig til forædling og stabilisering af nye cannabissorter. Når du er færdig, har du et klart overblik over forskellen på F1-, F2- og F3-cannabisfrø – samt en række andre vigtige udtryk.

Grundlæggende genetik

Begreber fra genetik bliver ofte brugt i samtaler om cannabis – men hvad dækker de egentlig over? Når du skal købe cannabisfrø og dyrke dem, behøver du som regel ikke at vide meget om cannabisgenetik ud over de helt grundlæggende ting ved den sort, du har valgt.

Vil du derimod dykke ned i cannabisforædling, er der nogle nøgleprincipper, du skal have styr på, hvis det skal lykkes. Ja, du kan godt bare bestøve et par hunplanter og se, hvad der sker – men uden lidt viden har du ingen sikker måde at fastholde de gode egenskaber og få udbytte af arbejdet.

Frøfinder Find hurtigt dine perfekte cannabisfrø! Klik her

Hvad er F1-, F2- og F3-selektioner?

Når du læser om cannabis, støder du måske på en sætning som: “Denne sort er afkom af en F1 …”. Det lyder fint, men hvad betyder det egentlig? Inden for cannabisforædling omtales de forskellige generationer som F1, F2, F3 osv., hvor hvert efterfølgende tal angiver en ny generation — altså et skridt længere væk fra de rene, stabile forældreplanter.

“F” står for “filius”, latin for “søn”. I praksis er det dog de THC-producerende “døtre”, man går efter. For hver generation bliver de udvalgte egenskaber, eller fænotyper, mere stabile, indtil frøene til sidst giver et forudsigeligt og pålideligt udtryk fra plante til plante.

Sådan skaber man nye cannabissorter

Sådan skaber du nye cannabissorter

At udvikle en ny cannabissort kan være så enkelt som at krydse to sorter og se, hvad der kommer ud af det. Men stopper du dér, ender du som regel kun med én enkelt generation af en bestemt “sort”. Vil du skabe en stabil sort – en cultivar – der bliver ved med at give de samme egenskaber fra generation til generation, skal du målrettet krydse og tilbagekrydse planter med de træk, du ønsker, indtil de er stabiliseret. Her gennemgår vi det grundlæggende, du skal kende til processen.

F1

F1 Cannabis Seeds

Den første generation af planter, der kommer ud af en krydsning, kaldes F1. Disse planter arver cirka halvdelen af generne fra hver forælder og ligger derfor ofte meget tæt på det, forædleren sigter efter. Forestil dig, at den ene forældresort har dominante gener, AA, mens den anden har recessive, aa. Den resulterende F1 vil så have genotypen Aa og vise egenskaber, der er en blanding af begge forældre.

Som regel er en F1 ret tæt på det endelige mål, men den er sjældent selve slutproduktet. Selvom alle F1-planter kan se ens ud, gemmer der sig masser af genetisk variation under overfladen, som først for alvor kan komme til udtryk i deres afkom.

F2

Næste trin er at krydse to F1-planter med hinanden. Når du gør det, vil du opdage, at afkommet ikke alle ender med en Aa-genetisk profil. I denne linje vil det dominante gen (A) begynde at dukke op igen og ses hos mere end halvdelen af afkommet.

Hvis du for eksempel havde fire planter, ville to være AA, én ville være Aa, og én ville være aa. Det betyder, at det i F2-generationen kun er 25% af planterne, der faktisk udviser den ønskede fænotype. Dominante alleler (gener) kaldes dominante, fordi de langt oftere kommer til udtryk hos afkom end recessive. Hvis man ikke styrer udvælgelsen, vil F2-planter krydse videre med hinanden og med tiden i store træk vende tilbage til den dominerende forælder, du startede med—og undervejs mister du de recessive gener.

Hvad kan du gøre ved det?

F3

Det er i tredje generation, at stabiliseringen for alvor begynder (men den slutter ikke her). Planter med AA-genetik bør du ikke bruge, fordi de kun tilfører dominante gener og dermed “overdøver” de recessive. I stedet bør du krydse en Aa med en aa. Afkommet vil så være 50% Aa og 50% aa — langt tættere på det resultat, vi går efter. Krydses to Aa-planter, gentager du i praksis det samme som at krydse to F1’ere, og så ender du igen med et flertal af AA-afkom. Derfor er det nødvendigt at føre en plante ind med udelukkende recessive gener.

I praksis kan du ikke “se” præcis hvilke gener, en plante bærer, men du kan se, hvilke egenskaber den viser, og udlede genetikken derfra. Hvis du vil have lave planter med højt udbytte, så avler du kun videre på de planter, der rent faktisk udviser netop disse træk, og sorterer resten fra.

Tre generationer er ikke slutningen på stabiliseringsprocessen. Du kan fortsætte med at krydse i mange flere generationer (fx for at lave F4 og F5), hvis du vil udvikle en sort, der er virkelig stabil og ensartet.

IBL-sortslinjer

IBL-sorter

IBL står for “inbred line” (indavlet linje), og det er her, en sort for alvor kan betragtes som stabil. Det er det niveau, du i sidste ende forsøger at nå, når du avler dig frem gennem F1, F2, F3 osv. Når du så krydser to IBL’er med hinanden, kan du forvente, at alle afkom viser den samme fænotype. Hvis ikke, så må du fortsætte med at krydse!

Det kan tage flere år at skabe IBL’er, alt efter hvor mange generationer der skal til. Så hvis du mener det seriøst med avl, skal du være forberedt på et langt sejt træk. Du skaber ikke verdens næste top-sort på én enkelt dyrkningsrunde.

For kommercielle forædlere er IBL’er det ultimative mål. De her frø giver meget ensartede og pålidelige planter, hvilket betyder, at de kan sælges med høj sikkerhed for, hvad de ender med at levere. Hvis en sort ikke har nået dette stadie, kan man heller ikke med rimelig nøjagtighed love, hvilke egenskaber planterne fra frøene vil få.

Polyhybrid Cannabisfrø

Polyhybrid Cannabis Seeds

Polyhybrider skabes ved at krydse to F1-sortsvarianter. Husk, at F1’ere rummer stor genetisk variation, så når du kombinerer to af dem, får du et kæmpe spillerum. Det er svært at forudsige, hvad processen ender med at give, men resultaterne kan være helt enestående. Til gengæld kan det tage endnu længere tid at stabilisere polyhybrider.

Sammenlignet med at lave F1’ere er polyhybrider langt mere et sats. Når det er sagt, går mange forædlere stadig denne vej med et bestemt mål for øje—det er bare sådan, at mulighederne for uventede udfald er meget større.

S1 cannabisfrø

S1 Cannabis Seeds

S1 cannabisfrø bliver til, når en sort avles med sig selv—også kendt som “selfing”. Det handler ikke bare om at krydse en plante med en anden af samme sort, men om helt konkret at lade én enkelt plante reproducere med sig selv.

For at få det til at ske stresser man hunplanter, så de udvikler sig til hermafroditter og danner både frugtbare han- og hunlige kønsorganer. På den måde kan planten bestøve sig selv og danne frø.

Hvad er genetisk tilbagekrydsning?

Tilbagekrydsning bruges til at tilføre en sort en ønsket egenskab – eller til at avle en uønsket egenskab ud.

Forestil dig, at du kan lide en plante, fordi den producerer meget THC, men at den samtidig har dårlig modstandsdygtighed over for skadedyr. I så fald kan du krydse den med en anden plante, der har god skadedyrsresistens. Går det som planlagt, vil F1-afkommet være mere robust over for skadedyr, men til gengæld have lavere THC-produktion. For at rette op på det kan du derefter tilbagekrydse denne F1 med en klon af forælderen med den høje THC-produktion. På den måde kan afkommet ende med både høj THC-produktion og bedre skadedyrsresistens.

I praksis kræver det ofte flere generationer at optimere og stabilisere begge egenskaber. Tilbagekrydsning er derfor en helt central metode i avl, fordi den giver forædlere mulighed for at tilføje eller fjerne meget specifikke træk med imponerende præcision.

Avl af cannabis: Der er meget at holde styr på

Cannabisavl: der er meget at holde styr på

Denne artikel har kun ridset i overfladen af cannabisavl, men se den som en introduktion til en kompleks – og samtidig meget givende – verden. Genetikken er dyb og fascinerende, og hvis du vil gå seriøst til avl, kræver det masser af forsøg og fejl, før du rammer plet. Men alle forædlere må begynde et sted, så vi håber, at vi kan inspirere dig til at tage de første skridt på din rejse ind i cannabisavl.

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien

Nyheder Research

Søg i kategorier

eller

Top 10

Favoritter

Populære sorter

Frøbanker

Blog-søgning

Hvad er F1-, F2- og F3-cannabisfrø?

Grundlæggende genetik

Hvad er F1-, F2- og F3-selektioner?

Sådan skaber man nye cannabissorter

F1

F2