MDMA-kæbespændinger: Hvad det er, og hvordan du stopper det

Velkommen i timen til rave-medicin 101; dagens emner er trismus, bruxisme, xerostomi og caries. Men før du begynder at tænke: „Hvad har Storbritanniens EU-exit og astrologi med rave at gøre?“ – så er det bare fine fagord for „tør mund“ og „spændte kæber“. Hvis du er 12 år, eller en nordkoreaner, der lige har fået internet, tænker du måske: „Vent, hvad i alverden har tør mund og kæbespændinger med rave at gøre? Og hvad pokker er ‘rave’ egentlig?“. Læs videre, og lær en ting eller to om at feste – og om at gøre det ansvarligt.

MOLLY KAN LIDE AT DANSE

Ravekulturen har været et socialt fænomen i godt 30 år. Tilbage i 1980’erne opstod en musikgenre i USA: house. Da musikken tog fart og begyndte at sprede sig over Atlanten, voksede rave-subkulturen (eller rettere modkulturen) støt frem. Elektronisk dansemusik bredte sig over Europa i 90’erne, og som en loyal hund, der selv har valgt sin ejer, har MDMA fulgt scenen tæt lige siden.

3,4-methylenedioxymethamphetamine – bedre kendt som ecstasy – har eksisteret i lang tid. Stoffet blev faktisk opdaget helt tilbage i 1914 af det tyske medicinalfirma Merck. Det blev patenteret, men fra opdagelsen og frem til 1960’erne nævnes stoffet kun sparsomt. Under hippietidens storhedstid blev det på et tidspunkt genopdaget af Alexander Shulgin. Selvom det kortvarigt blev brugt i psykoterapi, steg populariteten først for alvor, da det ramte gaden i 70’erne og 80’erne.

Tilsyneladende passede MDMA’s effekter perfekt til det, festglade mennesker forventede af en aften ude. Særligt den næsten tvangsmæssige trang til at danse samt følelsen af åbenhed og forbundethed med omgivelserne var det, der vandt de unge brugere over. Uanset hvad, er det meget sandsynligt, at MDMA har formet og skubbet ravescenen derhen, hvor den er i dag. Og selvom det kan lyde ret sjovt at “lide” af en umættelig lyst til at danse og kramme folk, er der en anden, mindre eftertragtet bivirkning, vi skal se nærmere på her – nemlig kæbespænding og det at bide tænderne hårdt sammen.

KÆBEBRÆKKER

Når MDMA først er indtaget, sætter det gang i kroppens hormonsystem, som begynder at frigive forskellige signalstoffer. Blandt dem er serotonin, som står for følelsen af lykke og velvære, og i mindre grad dopamin, noradrenalin og norepinefrin. Særligt noradrenalin forbindes ofte med, at kæbemusklerne ufrivilligt spænder op og klemmer sammen, selvom det kan diskuteres, om det alene forklarer fænomenet. Spørg en erfaren raver om dagen derpå, og hun vil næsten med garanti fortælle om en øm kæbe, bidte kindslimhinder og en øm tunge, lige efter hun har fortalt dig om følelsen af total tomhed og at intet rigtigt giver mening.

Kan man så undgå den irriterende fornemmelse? Heldigvis ja. Men det er ikke en hurtig “plaster på”-løsning. Mange festglade molly-elskere har prøvet det, men en del har ikke. Det kan pege på flere ting, især forskelle i dosis og hvor meget magnesium kroppen har i forvejen.

Magnesiummangel er ikke altid let at opdage, men den er til gengæld nem at ende med, hvis man spiser som mange gør i den vestlige verden. Gode magnesiumkilder er blandt andet mandler, græskarkerner, cashewnødder, spinat, sorte bønner, sesamfrø, avocado, mørk chokolade og bananer. Bare et hurtigt kig på listen afslører, at det ikke ligefrem er noget, de fleste får ind hver dag. Omvendt findes der også ting, der kan trække magnesiumniveauet ned. Det gælder især produkter med meget raffineret sukker som sodavand og slik, koffeinholdige drikke samt alkohol. Alt det ovenstående kan få kroppen til at udskille ekstra magnesium, også selvom du ikke har noget overskud at tage af.

Magnesium er et essentielt mineral, som kroppen har brug for. Det spiller ind på humør, fordøjelse og understøtter et sundt nervesystem, og netop det sidste er vigtigt, hvis du vil mindske risikoen for kæbekrampe. Magnesium handler dog ikke kun om at undgå et irriterende “rave-problem” – det er et mineral, du generelt bør holde øje med. For lidt magnesium kan give dårlig hukommelse, træthed, generelle muskelkramper og kan endda bidrage til angst og depression.

Det kan ses på den måde, jeg bruger min kæbe på – jeg er en rullende mand, ingen tid til snak

Bruksisme er den pæne, lægefaglige betegnelse for det, dine ældre måske bare kalder kæbelås eller tænderskæren. Kæbemusklerne kan begynde at spænde og småkrampe, og man får en ubevidst trang til at presse munden sammen, stramme kæben og gnide tænderne. Som vi nævnte tidligere, er der større risiko for kæbespændinger på MDMA, hvis du mangler magnesium. Det peger på en oplagt løsning: magnesiumtilskud. Men så enkelt er det ikke helt.

Magnesiumtilskud er bestemt et skridt i den rigtige retning, men både hvordan du tager det, og hvilken type du vælger, betyder noget. At tage en dosis samme dag, som du vil ud og feste med Molly, giver meget sjældent en mærkbar effekt. Tilskuddet bør tages regelmæssigt – altså som en fast rutine. Det er noget, du bør vende med din læge, hvis du overvejer det. Ekstra magnesium regnes generelt ikke for farligt, men det er altid en god idé at få rådgivning om den bedste praksis. En tommelfingerregel er at tage lidt hver aften, før du går i seng.

Magnesium som kosttilskud findes desuden i mange former og styrker, og de kan virke forskelligt. Nogle har næsten ingen effekt, mens andre kan give uønskede bivirkninger – som for eksempel løs mave. Heh … løs mave. Hvis du bruger MDMA, er det især værd at gå efter en type med god optagelse.

se natural 5-htp

I den kategori ligger magnesiumglycinat og magnesiumlysinat. Her er magnesium bundet (cheleret) til et molekyle af en essentiel aminosyre – henholdsvis glycin og lysin. ”Cheleret magnesium” betyder, at magnesiumatomerne har dannet en kemisk binding med en typisk organisk forbindelse (med en såkaldt ligand). Hvad en ligand helt præcist er, er ikke det vigtige her. Det vigtige er, at netop disse typer ofte giver magnesium, som kroppen kan udnytte godt, og samtidig bidrager med aminosyrer, der typisk forbindes med en beroligende effekt og antivirale egenskaber.

Andre magnesiumtyper, du kan støde på som alternativer, er magnesiumchlorid, -sulfat, -malat og -taurat. De kan også støtte hjerte og fordøjelse. Optagelsen varierer, men de kan være rigtig gode – og i nogle tilfælde næsten perfekte – erstatninger. Undgå magnesium-gærchelat, magnesiumaspartat, magnesiumpidolat, magnesiumhydroxid, magnesiumoxid, magnesiumglycerofosfat og magnesiumlaktat, da de typisk optages meget dårligt i kroppen.

Magnesium er uden tvivl den mest ”sunde” måde at gribe problemet an på, men der findes også andre praktiske løsninger. Tyggegummi, et tyggelegetøj – eller endda en sut – kan effektivt aflaste indersiden af munden og give kæben noget at arbejde med. Ekstra vitaminer er som regel også en god idé, og det samme er at holde sig hydreret. Hold dog øje med, hvor meget du drikker: Ecstasy kan øge udskillelsen af et antidiuretisk hormon (ADH) og samtidig hæve kropstemperaturen. Kombinér det med varme klubber, og så er det nemt at komme til at drikke for meget. Det kan i værste fald være farligt og belaste nyrerne.

Der findes også en teknik, hvor du presser tungen mod indersiden af de øverste fortænder. Det kan hjælpe dig med nemmere at åbne munden igen, hvis det er der, det låser. Til gengæld kan din tunge godt tage lidt skade undervejs.

Og hvis alt andet fejler … så prøv at tage mindre, dit grådige dyr.

Ignorér det ikke

Det er let at blive enige om, at en midlertidig kæbelås kan virke som en bagatel sammenlignet med lever- eller nyresvigt – begge mulige bivirkninger ved brug af MDMA. Og selv om det i starten kan være en sjov festdetalje, du og vennerne griner af, kan regelmæssig brug af MDMA uden at tage hånd om problemet ende i alvorlige tandskader. Endnu værre er det, at behandlingen kan blive mere besværlig, fordi MDMA ikke spiller godt sammen med adrenalinbaserede bedøvelsesmidler (epinephrin) og visse lægemidler, der bruges mod overbelastede kæbemuskler. Over tid kan der opstå caries, og tænder kan slå revner.

Så fest med omtanke – og husk at tage dine Mg-tilskud.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien