Var Moses påvirket af DMT?

Alle, der har prøvet psykedelika, ved på egen krop, hvor dyb en åndelig oplysning de kan give. For religiøst anlagte kan det være decideret omvæltende og åbne for nye indsigter i troen, man aldrig før har overvejet. Men kan det tænkes, at disse psykedeliske oplevelser er så kraftfulde, at de har sat spor helt tilbage ved rødderne af den moderne vestlige religion? En psykolog mener, at svaret kan være ja.

Ifølge Benny Shanon, en Stanford-uddannet psykolog, der i dag underviser på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, er der en reel mulighed for, at Moses var påvirket af DMT på afgørende tidspunkter i historien. Det er mildest talt en vovet teori—og som du nok kan forestille dig, er den af mange blevet afvist som både kættersk og uden solidt belæg.

DMT: religionens rod?

Teorien udspringer af Shanons egne møder med Ayahuasca, en DMT-rig bryg fra Amazonas, der bruges i entheogene ritualer. Tilfældigvis findes de ingredienser, der skal til for at skabe en lignende, ekstremt kraftfuld drik, også i Nærøsten: dele af akacietræet og busken Peganum harmala kan kombineres til en blanding med MAOI og DMT – og dermed give en af de mest intense hallucinogene oplevelser, mennesker kender. Blandingen er teknisk set ikke ayahuasca, men grundmolekylerne er de samme.

For Shanon er det derfor ikke noget stort spring at antage, at de stærke psykedeliske oplevelser fra disse planter – som blev mødt med ærbødighed og endda anset som hellige – kunne være blevet brugt af tidlige hellige mænd til at komme tættere på Gud. Der findes ganske vist ingen direkte beviser for, at Moses drak sådanne bryg, men de religiøse forberedelser, der beskrives i 2. Mosebog, minder bemærkelsesværdigt meget om dem, man finder i de ritualer, der ligger til grund for ayahuasca-brug.

Så hvornår skulle Moses have været påvirket af DMT? Ifølge Shanon var det sandsynligvis, da han oplevede Gud som den brændende busk, og da han modtog de ti bud. Det ville forklare en hel del. I et radiointerview sagde han:

“Hvad angår Moses på Sinajbjerget, var det enten en overnaturlig kosmisk begivenhed, hvilket jeg ikke tror på, eller en legende, hvilket jeg heller ikke tror på, eller endelig – og det er meget sandsynligt – en hændelse, der forenede Moses og Israels folk under påvirkning af narkotika.”

Han beskrev også, hvordan de oplevelser, Moses angiveligt havde – at se ild, få ændret tidsfornemmelse, se slanger, møde væsener uden synlige ansigter, opleve synæstesi (at “se” lyd og “høre” farver) og at møde det guddommelige – alt sammen er velkendte fænomener blandt mennesker, der bruger ayahuasca. Det siges desuden, at ayahuasca-brugere kan have et særligt “glødende” skær efter en ceremoni, hvilket kunne forklare det “lys”, der beskrives omkring Moses.

Er det sandt? Det kan ingen sige med sikkerhed. Men teorien har også en række huller, der mangler at blive udfyldt. For selv om de to nævnte planter kan findes i store dele af Nærøsten og blev betragtet som hellige, findes der ingen dokumentation for, at de nogensinde blev kombineret og brugt som et hallucinogen. Hvis det havde været tilfældet, skulle man tro, at brugen var langt mere udbredt og bedre beskrevet. For teologisk skeptikere rejser det desuden et andet spørgsmål: Om Moses overhovedet har eksisteret. Ud over omtalen i Bibelen findes der ingen andre kilder, der henviser til ham.

På trods af svaghederne rejser teorien et fascinerende spørgsmål: Kan det betyde, at selve fundamentet for en religion bygger på et DMT-trip? Det er en ny og tankevækkende idé – og en, der uden tvivl vil sætte gang i heftige debatter i lang tid fremover.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien