Svampen – vores udenjordiske ven fra det ydre rum?

Magiske svampe kan sende vores sind på en tur helt ud i det ydre rum. De kan give os et glimt af universets indre maskinrum og få os til at forstå livet langt ud over de rammer, vi normalt tænker inden for her på Jorden. Og ifølge nogle teoretikere, filosoffer og forskere stopper det måske ikke ved den psykedeliske oplevelse—i teorien kan svampesporer nemlig rejse gennem rummet!

Det lyder helt vildt. Tanken om, at svampe kunne være en form for fremmed liv. Men før du affejer idéen, så kig på nogle af grundprincipperne bag teorien. Selv hvis den viser sig at være forkert, er det en smuk og fascinerende forestilling, der kan sætte gang i debat og nysgerrig udforskning næste gang, du er skæv. Grundtanken blev formuleret af den geniale psykonaut og filosof Terrence McKenna, og den går i korte træk sådan her.

Som næsten ingen anden livsform på vores planet er svampesporer tæt på at være perfekt gearet til rummets barske forhold. De kan overleve ekstremt vakuum og absurd lave temperaturer. Sporens ydre skal er et af naturens mest elektrontætte materialer—så tæt, at McKenna sammenligner det med metal. Der kan endda opstå globale strømme på den nærmest metalagtige overflade af en spore, der svæver i luften, og de kan fungere som en slags skjold, der afviser rummets voldsomme stråling. Det er svært ikke at blive rundtosset af tanken om, at noget kan udvikle sig til at være så oplagt skabt til at udforske universet.

MEN HVORFOR?

Måske kommer svampe faktisk fra et andet sted i galaksen. Hvis sporer bevæger sig gennem Mælkevejen i samme tempo som typisk stjernemateriale, kunne de krydse fra den ene side til den anden på under 400.000 år – og i det store perspektiv er det ikke særlig længe. Men hvorfor? Hvis teorien holder, er det så bare et tilfælde, at de rejser gennem rummet? Hvad er formålet, og hvorfor skulle de have udviklet sig i den retning? Handler det blot om at sprede sig, eller ligger der noget mere bag? Teorien åbner for en hel del spørgsmål.

For at give et bud på en forklaring skruer McKenna teorien endnu et hak op. Han peger på muligheden for en ekstremt avanceret civilisation som eksempel. Hvis en civilisation er avanceret nok, er chancen stor for, at deres idéer og forståelse af virkeligheden overgår vores med længder. Og hvis de ligefrem kunne ændre deres egen genetiske struktur, kunne det give god mening at udvikle sig til – eller omdanne sig til – en svamp. Svampe er robuste, ikke-invasive, nærmest udødelige, rige på neurotransmittere og i stand til at tåle forholdene i rummet. Det ville være en ideel måde at udforske og ”kolonisere” galaksen på. Oven i det: Når svampe først får fodfæste, danner de et underjordisk mycelium-netværk, som i høj grad minder om de neurale netværk i den menneskelige hjerne. Selvom tanken om at være en svamp måske ikke lyder videre tillokkende, kunne det være en form for eksistens, der ligger uden for vores normale forståelsesrammer. Dertil kommer, at svampe indeholder det eneste 4-fosforylerede kemiske stof, som optræder i naturen (psilocybin, 4-po-dmt). Ifølge McKenna er det, hvis der nogensinde fandtes et ”fingeraftryk” på en fremmed livsform, netop dette. Og det er endda uden at medregne, at den type stoffer – når de indtages – kan give en følelse af enhed og universforståelse, som man svært finder andre steder.

At acceptere teorien om, at svampe stammer fra det ydre rum, er et ret stort intellektuelt spring. Men den er ikke uden substans. Personligt kan vi godt lide idéen, og vi synes, den giver et ekstra lag til hele oplevelsen med magiske svampe. Hvis ikke andet sætter den gang i sund filosofisk debat – og det er sjældent skidt for et samfund, der gerne vil rykke sin forståelse af verden fremad.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien