Tobak: ven eller fjende?
At ryge tobak er skadeligt for helbredet – det er der ingen tvivl om. Men hvordan ser de, der oplever en ånd i tobakken, på den? Og hvordan bruger de det, den kan tilbyde?
Når det gælder tobak i Europa, ser vi den ofte som en last, vi ikke kan lade være med; vi ved godt, at den ikke er god for os, og alligevel er der mange, der finder ro og tryghed i den. Uanset om du selv ryger tobak eller ej, bliver det dog i det store og hele betragtet som en uønsket vane. Sådan ser man ikke på det alle steder i verden. Særligt ikke i egne, hvor tobak er en hjemmehørende plante, og hvor den har en åndelig betydning og mødes med respekt og ærbødighed af lokalbefolkningen.
Tobakkens mørke side
Vi behøver nok ikke gå alt for meget i detaljer her. De fleste kender til sundhedsrisiciene ved tobak. Men hvis du alligevel ikke gør, får du her nogle af de mest alvorlige problemer ved regelmæssigt tobaksforbrug.
For det første gør nikotinen i tobak den ekstremt vanedannende, så du kan godt vinke farvel til de mange penge, der går til at holde afhængigheden kørende. Og når tobak brændes, dannes der en hel cocktail af giftstoffer, tjære og kræftfremkaldende stoffer, som kan føre til kræft, lungesygdom, hjerte-kar-sygdom, nyreskader, impotens, kvindelig infertilitet, øget infektionsrisiko og højere stressniveauer – selvom selve handlingen at ryge ofte opleves som stressdæmpende her og nu.
Til gengæld får man en kortvarig, behagelig følelse af vågenhed, skarphed og afslapning, som de kemiske stoffer fremkalder.
Ånden indeni
Der er ingen vej udenom: Tobak er skidt at ryge – noget mange tobaksrygere også selv kan skrive under på. Men hvad med tobakken på den anden side af historien: den, der har rødder hos regnskovens stammer, hvor den bruges til healing, beskyttelse og spirituel vejledning?
Man mener, at de mange tobaksvarianter stammer fra Amerika, hvor de blev brugt i tusindvis af år, før de europæiske bosættere ankom. Plantens helende egenskaber blev udnyttet på mange måder – den blev røget, tygget, snust, presset til saft, spist, lavet til øjendråber og nogle steder endda brugt som lavement, alt efter område og kultur.
For folkene i Amazonas havde tobak både en rekreativ, medicinsk og spirituel rolle. Faktisk er tobak en af tre nøgleplanter i hjertet af deres oprindelige kultur: Tobakkens ånd giver beskyttelse, Ayahuasca-ånden giver indsigt, og Toé-ånden giver kraft. Derfor blev tobaksrøg ofte blæst ud over marker før såning, i mænds ansigter før kamp og endda over kvinder før sex. Man mente, at røgen rensede og velsignede. Den blev også brugt til at hjælpe med at stille diagnose og støtte behandlingen af sygdom.
Meget ofte er den tobak (Mapacho, Nicotiana rustica), som shamaner arbejder med, ikke fermenteret eller ”cured”. Denne uforarbejdede tobak er ekstremt stærk – og kan være giftig selv i små doser. Styrken gør, at den næsten kan blive visionær og bringe shamanen helt ud på kanten af døden. For nogle shamaner er det en overgangsrite: At komme så tæt på døden og kæmpe sig tilbage viser, at man har det, der skal til for at kunne helbrede andre. Dem, der ikke klarer det, dør. Det lyder brutalt, men netop denne styrke og den visionære søgen har været med til at forme og vejlede visse fællesskaber gennem århundreder. Faktisk var tobaksbaseret shamanisme den primære praksis før opdagelsen af ayahuasca. Nogle mener endda, at det var tobakkens ånd, der guidede shamaner frem mod ayahuasca – ved at vise, hvilke planter der skulle til for at skabe den hallucinogene bryg. I dag bruges tobakkens rensende kraft ofte sammen med ayahuasca, hvor den kan balancere og ”forsegle” en persons energifelt, før vedkommende går ind i en ayahuasca-rejse.
Tobak er en dyb og spirituel plante med en lang historie. Den rummer tusindvis af organiske forbindelser, og forskningen har fundet flere nyttige anvendelser – også selvom tobak ofte overskygges af de sundhedsrisici, der følger med at forbrænde og inhalere den. Ja, tobak er skadelig, men måske gemmer der sig alligevel en lille kerne af noget godt for den, der bruger den i en spirituel kontekst.
