Sådan styrer du cannabisblomstring med lysdeprivation

Når du dyrker cannabis under åben himmel, kan det nemt føles, som om du slet ikke har indflydelse på den lyscyklus, dine planter får. Det er jo trods alt kun Moder Natur, der bestemmer, hvornår solen står op og går ned. Men nødvendighed avler opfindsomhed, og cannabisdyrkere er kendt for at finde smarte måder at omgå naturens begrænsninger på. Her handler det om en metode, der kaldes lysdeprivation – eller “light dep”, som man ofte ser det omtalt på weed-fora.

For at du kan forstå teknikken helt i dybden og bruge den til din fordel, gennemgår vi her hvad, hvorfor og hvordan ved lysdeprivation indendørs, udendørs og i drivhuse.

Hvad er lysdeprivation-dyrkning?

Lysdeprivation (også kaldet “light dep”) i cannabisdyrkning handler om at begrænse, hvor mange timer om dagen planterne får lys. Når du forkorter dagslyset kunstigt, bliver planterne narret til at tro, at sæsonen skifter, og de går i blomstring tidligere, end de ellers ville gøre. Metoden kan udføres på flere måder – både indendørs og udendørs – men målet er altid det samme: at blokere alt udefrakommende lys, så der er fuldstændigt mørke i den planlagte “depping”-periode.

Det er hverken særligt svært eller noget, der passer sig selv; det kræver bare omhu og konsekvens. Det her er ikke en taktik for den dovne dyrker.

Hvad gør lysdeprivation ved cannabis?

I naturen følger fotoperiodisk cannabis årets gang og ændringerne i dagslyset, og planterne går typisk først i blomst, når dagene bliver kortere sidst på sommeren og i det tidlige efterår. Med lysdeprivation er det derimod dyrkeren, der bestemmer, hvornår blomstringen sættes i gang – og det giver langt bedre kontrol over, hvornår der kan høstes.

Fordele og ulemper ved lysdeprivation

Mange dyrkere bruger lysdeprivation (mørklægning) for enten at undgå efterårets ustadige vejr (og den øgede risiko for skimmel og meldug) eller for at få flere høster på én sæson. Dyrkere udendørs og i drivhus kan dermed få det bedste fra begge verdener: De udnytter solens naturlige kraft, samtidig med at de får langt mere kontrol over, hvor meget lys planterne reelt får.

Fordele:

• Mere kontrol over høsttidspunktet
• Flere høster pr. sæson
• Undgå dårligt vejr
• Ingen behov for at bruge penge på belysning

Der er også nogle mulige ulemper ved lysdeprivation, og de handler især om, at metoden kræver konsekvens. Systemet indebærer, at du skal købe materialer, bygge/opsætte en konstruktion og sørge for daglig håndtering. Derudover kan selv små lyslækager i mørkeperioden skabe problemer og føre til hermafroditisme eller hæmmet vækst. Til sidst er det vigtigt at huske, at lysdeprivation slet ikke virker med Autoflower, da de blomstrer efter alder og ikke efter lyscyklus.

Ulemper:

• Omkostninger og opsætning
• Kræver regelmæssig vedligeholdelse
• Lyslækager kan skade planterne
• Virker ikke med autos

Hvornår skal du starte med lysdeprivation?

Da planter typisk begynder at blomstre udendørs omkring august på den nordlige halvkugle, vil vi fremrykke processen, så du kan nå to høster i én sæson. Det betyder i praksis en lysdep-/mørklægningsplan, der senest starter i juli. Starter du planterne indendørs under simple CFL-pærer, så de kan vokse sig store først, bliver de stærke og klar til at flytte udendørs eller i drivhus senest midt på foråret. Når sommeren for alvor tager fat efter sommersolhverv i juni, kan du begynde med lysdeprivation, så de er færdige med blomstringen i starten af september i stedet for sidst i oktober.

Når første hold planter er høstet, kan næste omgang gå i gang med blomstringen. På det tidspunkt behøver runde to endda ikke ekstra lysdeprivation for at blomstre, fordi dagens længde naturligt vil være på eller under 12 timer!

Denne plan er naturligvis målrettet udendørs- og drivhusdyrkere. Dyrker du udelukkende indendørs, kan du sætte blomstringen i gang, når det passer dig, og opnå kontinuerlige høster, så længe du har pladsen og ressourcerne.

Sådan bruger du lysdeprivation til at styre cannabisblomstring

Light deprivation er i praksis ret ligetil. Men dit dyrkningsmiljø afgør den præcise fremgangsmåde, du skal følge, for at sikre en vellykket høst (eller flere!).

Indendørs

Indendørs er lysdeprivation hele nøglen. Med få undtagelser (se nedenfor) har indendørs dyrkere fuld kontrol over planternes lyscyklus fra start til slut. Medmindre du dyrker Autoflower, er det dig, der bestemmer, hvornår blomstringen skal sættes i gang — og det indebærer i praksis lysdeprivation.

Det betyder, at du skifter fra den typiske 18/6- eller 20/4-rytme til en konsekvent 12/12. Det vil starte og holde blomstringen i gang, så længe der ikke er lyslækager. Derfor er det vigtigt at sikre, at dit dyrkerum eller -telt er helt tæt, så omgivende lys ikke kan slippe ind.

I forhold til hvornår du bør bruge lysdeprivation i en klassisk indendørs dyrkning, venter de fleste, til planterne har været i vækst i mindst fire uger, eller til de er omkring halvdelen af den ønskede slutstørrelse. Når det er sagt, kan du i princippet sætte blomstringen i gang, når du vil. Det afgørende er, at hvis du vil opnå flere høst indendørs, skal du have separate rum — eller separate lystætte telte — til dine planter i vækst og dine planter i blomstring.

Dyrkning i vindueskarm

Det her er en af de undtagelser, vi nævnte ovenfor. Hvor de fleste indendørsdyrkere udelukkende bruger kunstigt lys, udnytter vindueskarmsdyrkere det naturlige sollys til at støtte plantens udvikling. Det er sandsynligvis den mest vedligeholdelsesfri metode til lysdeprivation, og du behøver egentlig kun et mørklægningsgardin i en passende størrelse. På den måde kan du skærme for lyset med minimal indsats.

Husk dog, at lys inde fra boligen også kan give problemer. Det betyder, at du enten skal lave et lille lysdeprivationskammer omkring planten indendørs, eller blot sikre, at intet omgivende lys (inklusive elektronik) afbryder mørkeperioden.

Udendørs

Udendørs og i drivhuse er lysdeprivation der, hvor det kræver mest fingerspidsfornemmelse og sans for detaljen. I modsætning til indendørs kan du ikke styre lyscyklussen med et tryk på en kontakt – her konkurrerer du med solen.

Der findes flere måder at bruge lysdeprivation udendørs på. Den mest simple – og potentielt mindst effektive – løsning er at bygge en enkel mørklægningskonstruktion rundt om dine planter, hvad enten de står i potter eller i bede. Med PVC-rør og et lystæt materiale kan det lade sig gøre at lysdeprive planterne uden at skulle rejse et drivhus eller flytte dem. Ulempen er, at der langt oftere opstår lyslækager med denne metode, fordi den slags basale konstruktioner sjældent er 100% lystætte.

Hoop house

Næste niveau er at bygge et hoop house—en billigere udgave af et drivhus med en buet, rørformet konstruktion. Når rammen først er samlet, handler det om at bruge Panda Film og/eller lystætte presenninger, så hver eneste kvadratcentimeter af huset er dækket.

Husk dog, at hvis du vil dyrke i dit hoop house i både lys- og mørkeperioden, skal du nemt kunne tage overdækningen af, så planterne kan få sol, når det er tid. Kroge eller andre fastgørelser kan gøre processen hurtigere og mere strømlinet.

Noget andet, der er værd at have i baghovedet ved light depping, er, at der let kan opbygges fugt inde i hoop houset—særligt i mørkeperioden. Derfor er god ventilation nødvendig, da høj luftfugtighed og kondens kan være en stille dræber for en hel høst.

Lysdeprivationsdrivhus

Hvis du har mulighed for at etablere et “rigtigt” drivhus, kan du bruge flere forskellige light dep-metoder. Kort sagt får du flere muligheder for at automatisere din dyrkning, og du har generelt langt bedre kontrol over miljøet. Hvis du virkelig vil gå all-in, kan du overveje at automatisere både pålægning og fjernelse af din mørklægningsdug, så du ikke selv skal stå for det hver eneste dag.

De fleste dyrkere vælger dog at automatisere andre dele af dyrkningen, fx vanding, mens selve light dep-delen klares manuelt. Ligesom et tunneldrivhus kan et drivhus hurtigt blive fugtigt, og luften kan let blive stillestående. For at undgå det er ventilation nødvendig—og det er endnu en ting, du kan automatisere, så du kan være helt rolig.

Drivhuse er et af de bedste steder at bruge light dep, fordi du kan udnytte solens (gratis) energi, samtidig med at du har en konstruktion, der kan dækkes helt til og holde lyset ude. Hvis dit klima tillader det—eller hvis du kan styre temperaturen—kan du dyrke dine planter i drivhuset fra dag ét, hvis du kun går efter én høst.

Hvis du vil opnå to høster pr. sæson, kan du starte første hold planter indendørs og derefter flytte dem i drivhuset for at sætte blomstringen i gang. Når høsten nærmer sig, kan næste hold unge planter flyttes ind i drivhuset og tage deres tur.

Som nævnt ovenfor vælger mange dyrkere at begynde med light dep efter juni-solsverv for at udnytte den kraftige sol i dagtimerne—og for at sikre, at det andet hold planter kan blomstre uden “unaturlig” mørklægning. Afhængigt af dit klima og dit drivhus-setup kan du starte light dep allerede fra midt på foråret, men de fleste giver gerne planterne lidt tid til at blive større, før de fremprovokerer blomstring. Det hele afhænger af omfanget og formålet med dit setup.

Light dep — avancerede tips

Light depping kan godt kræve en smule grundlæggende viden, men det er faktisk ikke nær så svært, som det lyder – heller ikke udendørs. Alligevel er der nogle vigtige ting, du altid skal have for øje, og de kan være afgørende for, om du får succes eller ej.

Morgen eller aften — hold en fast tidsplan

Det absolut vigtigste, du skal have styr på, før du går i gang med light dep, er tidspunktet. Planterne skal have 12 sammenhængende timers mørke for at sætte gang i blomstringen og blive ved med at blomstre. Og lige så vigtigt: Skemaet skal holdes helt konsekvent.

Når det er sagt, betyder tidspunktet på dagen i sig selv faktisk ikke noget for, hvordan blomstringsfasen udvikler sig. Det vil sige, at du kan dække planterne til i et par timer om aftenen eller tidligt om morgenen—så længe de stadig får deres faste, uafbrudte mørkeperiode.

I forhold til sollys mener nogle dyrkere dog, at visse light dep-skemaer fungerer bedre end andre, fordi de giver enten mere eller mindre intens soleksponering. Afhængigt af dit klima og hvor meget lys du har til rådighed, kan du vælge at udnytte de varmeste timer sidst på eftermiddagen—eller skærme planterne for dem.

Brug 100% lystætte materialer

Hvad er overhovedet pointen med lysdeprivation, hvis dine materialer ikke er 100 % lystætte? Spild ikke tid og penge på løsninger, der ikke passer perfekt til opgaven. Det betyder dog ikke, at du behøver at bruge en formue. Mørklægningsgardiner, lystætte presenninger og Panda Film kan typisk skaffes til en rimelig pris – og de er guld værd, når du vil have fuld kontrol over lyset. Almindelige gardiner og presenninger er simpelthen ikke nok.

Tjek for lyslækager

Selv med de bedste intentioner kan der opstå små lyslækager – især hvis du ikke kører med et automatiseret system. For at tjekke, om dine planter får lys i deres mørkeperiode, skal du gå ind i dit drivhus, dit tunneldrivhus eller din PVC-konstruktion lige inden du fjerner presenningen/afdækningen (hvis du deper om morgenen) eller lige efter du har lagt den på (om aftenen). Kan du se lys trænge igennem, så gå straks i gang med lystæt tape eller folie for at dække huller og rifter.

Gentag kontrollen med jævne mellemrum gennem hele blomstringsfasen, så du er sikker på, at afdækningen er helt tæt.

Sørg for tilstrækkelig ventilation

Vi har nævnt det et par gange allerede, men dårlig ventilation er den største trussel, der kan spænde ben for den ivrige light-depper. Drivhuse og tunneldrivhuse er især udsatte for det her – også uden presenninger, der dækker ydersiden. Når du tilføjer sådanne materialer, kan det skabe for høj luftfugtighed og forrykke andre miljøfaktorer som temperatur og CO₂.

Skimmel og andre patogener elsker høj luftfugtighed og stillestående luft, så sørg for at få etableret et system til luftcirkulation og udsugning, så du er dækket ind. At automatisere ventilationen er uden tvivl endnu vigtigere end at automatisere selve lysafskærmningen.

Optimér blomstringsfasen

Du er allerede i gang med det ekstra arbejde, som lysdeprivation kræver — så hvorfor ikke også optimere blomstringsfasen af din cannabis på andre måder? Med træning og beskæring kan du øge udbyttet, udnytte pladsen bedre og få mest muligt ud af en kort vegetativ periode.

For eksempel betyder dyrkning i SOG (mange små planter dyrket tæt sammen) typisk, at den vegetative periode holdes meget kort, hvilket gør metoden oplagt til lysdeprivation og flere høst i løbet af sæsonen. På samme måde kan du holde planterne lavere, men mere produktive, med Topping, main-lining og simpel LST.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien