En guide til forskellige typer hash fra hele verden

Cannabiskoncentrater som BHO har taget verden med storm. Men med al hypen omkring ekstrakter som shatter, crumble og budder, glemmer mange hasch, som er et af de ældste cannabiskoncentrater overhovedet. Læs videre for et dybdegående indblik i de mange forskellige typer hasch fra hele verden.

Haschs oprindelse

Hash er et urgammelt cannabiskoncentrat, som har haft en central plads i mange forskellige kulturer. Fra Mellemøsten til Himalayas forland og små landsbyer i Indien er hashish blevet fremstillet i århundreder, og hvert område har sat sit eget præg på dette eftertragtede produkt.

Først i 1700-tallet fandt hash vej til Europa, hvor det siden blev populært blandt den litterære og kunstneriske elite. Mest kendt er det måske som stoffet, der lagde navn til “Club des Hashischins”, et parisersted besøgt af forfattere og kulturpersonligheder fra Baudelaire til Balzac. I dag står hash stadig stærkt som en af de foretrukne måder at indtage cannabis på—i høj grad takket være den særlige smag, konsistens og virkning.

Forskellige typer hash fra hele verden

Selvom de fleste typer hash har mere til fælles, end de adskiller sig fra hinanden, giver hver variant en særlig oplevelse. Lad os se nærmere på de forskellige slags hash, du kan støde på rundt om i verden!

AFGHANSK HASH

Cannabis indica stammer fra Afghanistan og vokser vildt i store dele af landet. Afghanerne har dyrket og brugt cannabis i århundreder. Men handlen med hashish i Afghanistan fik for alvor fart på i 1960’erne og 70’erne, da Hippie Trail bragte en bølge af unge rejsende til regionen. I dag er Afghanistan verdens største producent af hashish.

I Afghanistan kaldes hashish for chars (må ikke forveksles med charas), og fremstillingen foregår på en ret særlig måde. Først sigtes trichomerne fra tørrede cannabisblomster for at lave kief (lokalt kaldet garda). Derefter kommes det på en metalplade over lav varme og røres sammen med små mængder varmt vand og/eller te, indtil massen får en dejagtig konsistens. Dejen æltes så i hånden og nogle gange endda med foden, indtil den bliver sort og tyk med en fudge-lignende konsistens.

Afghani af god kvalitet er typisk stemplet med producentens segl og er berygtet for sin styrke. Den har også en tydeligt krydret karakter og kan være ret hård for halsen. Effekten er en kraftig, næsten narkotisk rus med udpræget couch-lock, der kan få dig til at blive siddende fast i sofaen i timevis.

CHARAS

Charas er en særlig type hash med rødder i Indien. Cannabis vokser vildt i store dele af Indien, Pakistan og Himalaya, og planten har en lang og rig historie i disse områder. I tusindvis af år er den blevet brugt både medicinsk, industrielt og spirituelt.

Det, der adskiller charas fra andre former for hash, er, at det fremstilles af levende cannabis. Når man laver charas, ruller man friske blomster mellem håndfladerne. Efterhånden samler harpiksen sig fra blomsterne som et tykt, brunt lag på håndflader og fingre, som skrabes af og trilles til kugler.

Resultatet er en blød, cremet hash, der er meget mørk udenpå og lysere brun eller grøn indeni. Charas har også en markant duft og smag, som er meget, meget krydret. Den er ret potent og giver ofte en intens kropsrus kendetegnet ved dyb, fysisk afslapning.

KASHMIRI HASH

Kashmir er den nordligste region på det indiske subkontinent og er især kendt for sin hash og opium. Selvom der findes begrænset information om kashmirsk hash, mener man, at den fremstilles på en måde, der minder om charas. Til gengæld er den langt mere aromatisk og krydret og giver ofte en en smule mere krads røg. Den er også mere potent og har tendens til at give en kraftig, fysisk rus.

LIBANESISK HASJ

Libanon har en lang og dybt forankret tradition for hash. I dag producerer landet enorme mængder, og den årlige eksport anslås at have en værdi på over 200 millioner dollars. Faktisk har det internationale konsulenthus McKinsey & Co. anbefalet den libanesiske regering at legalisere cannabis som en måde at styrke den lokale økonomi på.

Størstedelen af Libanons cannabis dyrkes i Bekaadalen. Planterne tørres typisk ude på åbne marker, før de høstes, og materialet får ofte en gul, brun eller rødlig tone.

Når det hele er tørt, sigtes blomsterne for at lave kief, som derefter presses – på samme måde som i Marokko (se nedenfor). Resultatet er tykke plader af sprød hash i enten gul eller rød farve (solgt som henholdsvis gul eller rød libanesisk).

Sigtboks i træ

119

134,95 kr.

Sigtboks i træ

(119)

134,95 kr.

Libanesisk hash er kendt for sin krydrede duft, høje styrke og en røg, der ofte kan føles ret skarp. Gul libanesisk, som menes at være lavet af yngre planter, giver typisk en lidt mere klar og cerebral rus, mens rød libanesisk (lavet af ældre planter) oftere opleves som mere tung og narkotisk.

MANALI-HASH

Manali er en af Indiens ældste landsbyer og er berømt for sin hash. Manali ligger i Kullu-distriktet og har sit eget sprog, som menes at være en blanding af tibetansk og sanskrit. Dyrkning og forarbejdning af cannabis er en af de vigtigste indtægtskilder for landsbyens 1.500 indbyggere.

Den hash, der produceres i Manali, er kendt som Manali Cream og regnes som en delikatesse i hele Indien – og også internationalt. I Amsterdam sælges Manali Cream for eksempel typisk til 20–30 euro.

Manali Cream fremstilles på samme måde som charas: Friske, levende cannabisblomster gnides mellem hænderne, så der dannes en tyk harpiks. Resultatet er en sort hash, der er blød, når den er ny, og som bliver hårdere med tiden. Smag og duft minder tydeligt om friske cannabisblomster. Ligesom charas er det en mild hash, der giver en lækker og glat røg – uden den krydrede kant, du ofte finder i afghanske eller libanesiske varianter.

MAROKKANSK HASH

Cannabis er blevet dyrket i Marokko i århundreder og menes at være kommet til området en gang mellem år 640 og 710 e.Kr. I 1700-tallet markerede den nordlige Rif-region sig som et af landets vigtigste områder for cannabisproduktion.

I dag er Marokko især kendt for sin hasj, som laves ved at banke tørrede cannabisgrene over fine sigter for at adskille trichomerne og danne kief. Kiefen opvarmes derefter og presses igen og igen til kompakte blokke.

Den færdige hasj kan variere i farve – fra mørkegrøn til brun – alt efter planternes alder og hvor længe de har tørret. Konsistensen svinger også; marokkansk blokhasj er ofte hård og porøs og kan minde om chokolade. Marokkansk pollenhasj er derimod betydeligt blødere, mere som marcipan.

Marokkansk hasj af god kvalitet er meget aromatisk og behageligt blød i smagen, uden de krydrede dufte og noter, som kendetegner hasj fra andre lande. Den giver typisk en rar, opløftende rus og har som regel et forholdsvis mildt indhold af THC.

NEPALESISK HASJ

Nepal er et smukt område, der ligger trygt mellem Himalayas mægtige bjergkæder. Ligesom i Indien, Afghanistan og andre dele af regionen vokser cannabis naturligt her, og planten har i århundreder haft en vigtig plads i den lokale kultur.

I Nepal fremstilles hash på en måde, der minder om charas, og den rulles ofte til store kugler, som sælges som “temple balls”. Forskellen er, at nepaleserne efter sigende bruger tørrede blomster frem for friske. Med tiden samler harpiksen sig på hænderne, hvorefter den skrabes af og rulles til kugler med en helt karakteristisk, blank overflade.

Nepalesisk hash er klistret og cremet med en markant, krydret duft. Den giver en meget blød og behagelig røg sammenlignet med afghansk hash og leverer en stor, fyldig smag. Nepalesisk hash er desuden meget potent og giver en kraftig kropsrus. Ligesom Manali Cream er nepalesisk temple hash en eftertragtet delikatesse på Amsterdam-coffeeshops.

PAKISTANSK HASH

Selvom hash er ulovligt i Pakistan, bliver det produceret og er let at få fat i i store dele af landets nordlige stammeområder. Hashish har i mange år været en del af den pakistanske kultur, og kvaliteten af pakistansk hash kan være rigtig høj.

I Nordpakistan kalder lokale den bedste kvalitet for Awal Namber Garda (“førsteklasses støv”). Fremstillingen minder meget om metoden i Afghanistan: modne cannabisplanter tørres, sigtes til kief og presses og opvarmes derefter til tykke, sorte hashplader. Nogle lader dog hashen lagre i mindst tre måneder i gede- eller fåreskind for at forstærke både smag og styrke i det færdige produkt.

Pakistansk hash er sort, har en markant krydret duft og er kendt for at være hård mod halsen. Den giver en meget kraftig, langvarig, næsten narkotisk rus, der kan give solid couch-lock i timevis.

TYRKISK HASH

Tyrkiet producerer også hash i høj kvalitet. Selvom cannabis er ulovligt i landet, er dyrkning og produktion tilladt i mange provinser til medicinske og/eller forskningsmæssige formål.

Tyrkisk hash fremstilles på nogenlunde samme måde som afghansk, pakistansk eller marokkansk hash: store mængder kief presses og opvarmes til store, sorte blokke. Når det gøres rigtigt, bliver tyrkisk hash stenhårdt og let at knække. Duften er let krydret, og røgen føles bemærkelsesværdigt blød.

Tyrkisk hash har som regel en mild styrke og giver en særlig, mere cerebral rus frem for den tunge, fysiske couch-lock, mange forbinder med hash. Det kan hænge sammen med, at det ofte laves af yngre planter.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien