Den beroligende urt: Hvad skete der med kava kava?

Blandt de oprindelige folk på øerne i det sydlige Stillehav har Kava Kava været brugt i årtusinder. Den tørrede rod blandes til en alkoholfri drik, som virker afslappende, løfter humøret og endda kan have afrodisiakum-lignende egenskaber. Drikken nydes næsten altid i fællesskab – hvad enten det er efter arbejde eller ved større sociale sammenkomster. Kort sagt: Kava er skabt til hygge og samvær.

Indtil for få år siden var Kava blandt de mest populære urtetilskud i Europa og USA, og alternative behandlere anbefalede det ofte mod angst, søvnproblemer og humørforstyrrelser. Men i 2001 opstod der pludselig bekymringer om sikkerheden, efter at enkelte rapporter koblede brug af Kava til leverskader. I Europa blev Kava hurtigt gjort til et kontrolleret stof, og salget stoppede. Forbuddet er dog igen og igen blevet sat til debat, fordi der ikke blev observeret leverskader før 2001, og senere undersøgelser har heller ikke kunnet påvise en klar sammenhæng. Men før vi dykker længere ned i forbuddet, så lad os først se nærmere på selve urten.

Historien om Kava

Kavas historie i det sydlige Stillehav er tæt vævet sammen med seksualitet og sanselig nydelse. Der findes mange folkesagn om, hvordan planten blev opdaget blandt de forskellige folk i regionen, og i mange af fortællingerne spiller et erotisk møde med planten en central rolle. Den mest kendte version lyder nogenlunde sådan:

For umådeligt længe siden stod to søstre ved kysten på de øer, vi i dag kender som Vanuatu, og vaskede vilde yamsrødder. Uden at de vidste det, var en rejsende ankommet nogle dage tidligere med en særlig kava-plante og havde gemt den netop dér. Mens søstrene gjorde deres yams rene, satte kavaen et nyt skud, som blidt kildede det intime sted på den ene kvinde. Hun blev behageligt overrasket og spurgte sig selv, hvor ophidselsen kom fra – og sådan blev kava opdaget. De to søstre undersøgte planten, tog den med hjem, plantede den i deres have og passede den i al hemmelighed i årene, der fulgte.

På det tidspunkt brugte man allerede “mindre” vilde kava-varianter, som nogle gange bragte glæde, men andre gange gav en dunkende hovedpine – så vild kava var lidt af et sats. Da søstrenes kava var blevet fuldvoksen, præsenterede de den for de andre i landsbyen og udråbte den til ægte kava: “Drikker I denne kava, vil I aldrig drikke vild kava igen. Denne kava vil give jer den største nydelse”, sagde de.

Naturligvis var alle ivrige efter at prøve den. En nøje udvalgt jomfru fra landsbyen fik til opgave at tilberede kavaen, som derefter blev givet til mændene. Mændene blev overvældet af en intens nydelse og var enige om, at sådan burde kava smage og virke. Fra da af brugte søstrene stiklinger fra den oprindelige plante til at dyrke mere kava – og det er ifølge fortællingen den kava, der den dag i dag er spredt ud over hele verden.

Hvad er det så, al postyret handler om?

Selvom Kava Kava er blevet brugt i tusindvis af år uden dokumenterede negative effekter, har nyere rapporter antydet, at kava kan føre til leversvigt og dermed hepatotoksicitet. Derfor er kava i dag reguleret i en række lande.

Der er to hovedforklaringer på de rapporterede leverskader. For det første bruges traditionelt kun plantens rødder til at fremstille drikken. Den øvre del af planten, herunder bladene, er kendt for at være giftig og anvendes derfor aldrig. Alligevel har nogle mindre seriøse sælgere, der ville øge fortjenesten, også solgt bladene og ignoreret deres toksicitet. Nogle kava-leverandører fra Fiji-øerne har fortalt, at europæiske virksomheder opkøbte store mængder kava-blade og -stængler, som man traditionelt ikke bruger. Det medførte, at der kom et “dårligt parti” i omløb.

Det andet kritikpunkt handler om selve den tysk-schweiziske undersøgelse. Studiet gennemgik 30 tilfælde af rapporteret kava-induceret levertoksicitet og pegede hurtigt på urten som årsagen. Men undersøgelsen var stærkt mangelfuld, fordi man ikke tog højde for personer med et højt alkoholforbrug eller brug af receptpligtig medicin. Alkohol og medicin påvirker leveren, og en kombination med kava frarådes altid. Det giver åbenlyst en skæv konklusion. Eller som nogle mener: Det handler ikke om dårlig dømmekraft, men om en helt bevidst beslutning om at få en storsælgende urt fjernet fra hylderne. Kava har trods alt vist sig at være meget effektiv—måske lidt for effektiv for visse indflydelsesrige medicinalvirksomheder.

Kort sagt lader forbuddet mod kava til at være resultatet af flere forhold. Undersøgelsen var i udgangspunktet sponsoreret af et medicinalfirma, derudover blev de giftige blade brugt i fremstillingen, og endelig tog man ikke højde for deltagere med eksisterende leverproblemer. Uanset hvor tydelige fejlene er, blev netop dette studie alligevel brugt som den primære begrundelse for forbuddet mod kava i store dele af Europa.

Så er kava sikkert?

Urten er blevet brugt i tusindvis af år uden rapporter om giftighed. Kun ét enkelt studie—og endda et, der tydeligvis har alvorlige metodiske mangler—har sat spørgsmålstegn ved denne sikkerhedsprofil. Hvis Kava tilberedes korrekt, og der ikke i forvejen er leverskade, er der kun sparsom evidens for, at Kava skulle være usikkert. Som med alt andet kan Kava misbruges og bruges uansvarligt. Men når det anvendes rigtigt og med måde, er Kava en sikker måde at slappe af og koble af på.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien