Blog
De glemte hallucinogene laver
2 min

De glemte hallucinogene laver

2 min

Når man taler om naturlige hallucinogener, er det ofte magiske svampe, magiske trøfler eller ayahuasca, der dukker op i tankerne. Men det er langt fra de eneste naturlige hallucinogener. Nej – også lav kan spille en rolle.

Lav, det der mærkelige, tynde lag med et lidt mosagtigt udseende, som vokser på sten, træer og fortove, kan være hallucinogent. Alligevel bliver det af en eller anden grund ofte overset. Det skyldes måske, at det gemmer sig lige for øjnene af os. Lav er nemlig ekstremt udbredt og findes på alle jordens kontinenter, men de færreste lægger mærke til det. Når det er sagt, er det ikke alt lav, der er hallucinogent. Selvom det nærmest er overalt, er det kun nogle få udvalgte arter, der rent faktisk kan sende dig på en ordentlig tur – så du skal vide, hvad du leder efter, hvis du vil finde dem.

Hvad er lav?

Lav er faktisk ikke bare én type organisme. Det er et symbiotisk samarbejde mellem en svamp og en alge. Hver for sig ville de have svært ved at overleve i mange miljøer, men sammen kan de modstå stort set alle slags forhold. Svampen fungerer som en beskyttende struktur, der forankrer og tilfører algen fugt, mens algen udnytter lys gennem fotosyntese og producerer næring til dem begge. Det gør lav ekstremt tilpasningsdygtigt og i stand til at sprede sig let.

Hvilke laver er hallucinogene?

Det store spørgsmål, alle stiller sig selv, er: Hvilke af dem er egentlig hallucinogene, hvor findes de, og hvordan bliver de brugt? Først og fremmest er det vigtigt at vide, at de fleste beretninger om psykedeliske laver bygger på anekdoter. Det gør det svært med sikkerhed at sætte artsnavn på langt de fleste.

Én art kan vi dog med rimelig sikkerhed sige findes: Dictyonema huaorani. Denne lav blev først opdaget for ganske nylig i Ecuadors del af Amazonasregnskoven og menes at være ekstremt potent. Den er så sjælden, at lokale faktisk ikke har brugt den i generationer. Forskerne, der udforskede området, beskrev den endda som deres “hvide hval” – et flygtigt trofæ, de havde jagtet i årevis uden rigtigt at regne med nogensinde at finde. Ved spektralanalyse fandt man, at laven indeholdt tryptamin, psilocybin, 5-MeO-DMT, 5-methoxytryptamine (5-MeOT), 5-MeO-NMT og 5-methoxytryptamine (5-MT) – en ret vild cocktail!

Men for os her i Europa er den ecuadorianske Amazonasregnskov en meget fjern destination. Heldigvis er alt ikke tabt. Hvis du hverken har tid, penge eller tålmodighed til at gennemsøge regnskoven, har Island sin helt egen psykedeliske lav – langt tættere på.

Beretningerne om psykedelisk lav i Island er for det meste anekdotiske, men samtidig ret udbredte. Det, der til gengæld ikke er særligt afklaret, er, hvilken art der faktisk står bag selve trippet. Der findes masser af historier online, hvor forskellige lav-navne nævnes, men ofte omtales de, som om de var det samme. De tre mest almindelige navne er Collema fuscovirens, Parmotrema menyamyaense og Lichen P. micheli. Hvilket navn der er det rigtige, er der ingen, der for alvor kan sige.

En af de mest kendte fortællinger om at trippe på denne lav kommer fra den islandske forfatter Smari Einarsson, som beskrev oplevelsen sådan:

“Det var den mest intense hallucinogene oplevelse, jeg nogensinde har haft, og jeg har prøvet alle trips, der findes. […] DMT, peyote… you name it. Vi har disse magiske svampe her, som vokser vildt. Jeg har spist dem flere gange, end jeg kan tælle. De kommer ikke i nærheden af effekten fra de her sten.”

Det er selvfølgelig ikke selve stenene, der ligger spredt ud over det bjergrige, vulkanske landskab, som skaber trippet, men laven, der vokser på dem! De lavdækkede sten kaldes “taking stones”, og de koges i vand for at lave en te – som efter sigende har en behagelig, jordagtig smag. Som citatet antyder, kan rusen være voldsom, og lokale fortæller ofte om at se trolde (ikke dem fra internettet!).

Det her er kun nogle få af de laver, vi kender til. Der findes en hel verden af psykedelisk liv derude – vi skal bare finde den. God jagt!

Luke Sholl
Luke Sholl
Luke Sholl har i mere end et årti skrevet om cannabis, cannabinoiders potentiale for velvære og naturens positive indflydelse. Han har arbejdet med flere cannabinoidfokuserede publikationer og udgiver en bred vifte af digitalt indhold, understøttet af solid teknisk viden og grundig research.
Nyheder Research
Søg i kategorier
eller
Søg