8.7 out of 10 based on 78036 anmeldelser
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Svampedosiskalkulator
Hjælp
USA
4 min
Hvad er arvesorter af cannabis?
Landrace-sorter er cannabis, der stammer fra bestemte egne af verden. Heirloom-sorter er derimod blevet flyttet væk fra deres oprindelige miljø og dyrkes nu andre steder. Læs videre og få indblik i, hvad der gør heirloom-cannabis særlig.
Begrebet "heirloom" dækker over noget værdifuldt, der er gået i arv gennem generationer. Når det handler om planter, bruges ordet ofte om sorter, der har været stort set uændrede i årtier. De er eftertragtede for deres renhed og historie – men hvad betyder det egentlig, når vi taler om cannabis?
Hvad er heirloom-cannabis?
I cannabisverdenen er arvestammer dem, der har eksisteret i generationer. De regnes ofte for at have “rene” genetikker, fordi de ikke er blevet krydset med andre sorter. I stedet er de opstået gennem naturlig bestøvning fra vind, dyr og til tider også mennesker.
Som med mange andre planter er cannabis’ genetik med tiden blevet påvirket og forædlet for at fremhæve bestemte egenskaber som farve, højt THC-indhold og modstandsdygtighed over for skadedyr. Arvestammer fungerer i praksis som forgængerne til disse nyere, moderne sorter. Derfor består arvestammer typisk næsten udelukkende af enten sativa- eller indica-genetik.
Arvestammer vs. landrace-cannabis: de vigtige nuancer
Forskellen på heirloom-sorter og landrace-sorter handler først og fremmest om, hvor de dyrkes. Landrace-sorter opstår naturligt i bestemte egne af verden. Ligesom heirloom-sorter har landrace-sorter en genetik, der aldrig er blevet krydset med andre sorter. Derfor betragtes de som “hjemmehørende” eller “endemiske” for netop de regioner.
Heirloom-cannabis dyrkes derimod fra frø, som er taget ud af deres oprindelige område og flyttet til et andet sted, hvor de så bliver dyrket videre. På den måde kan man sige, at heirloom-sorter i bund og grund er landrace-sorter – bare dyrket uden for deres naturlige habitat.
Man mener, at der findes fire geografiske områder, der er de primære ophav til landrace cannabis-sorts. Det er Sydasien, Afrika, Sydamerika og Centralasien.
Landrace-sorter, der stammer fra Sydasien, tæller blandt andet Aceh, Cambodiansk, Nepalesisk og – måske vigtigst af alt – Thai. Den thailandske landrace blev især kendt, fordi amerikanske soldater brugte den under Vietnamkrigen, og senere fordi cannabisforædlere udnyttede dens opløftende, energigivende effekter.
Afrikanske landrace-sorter er berømte for deres markante sativa-effekter. Blandt de mest kendte er Durban Poison, Swazi Gold og Red Congolese. Durban Poison regnes af mange for en af de mest rene sativa-sorter, du kan finde på markedet i dag.
Centralasiatiske landrace-sorter har deres rødder i Hindu Kush-bjergkæden, som ligger langs grænserne mellem Afghanistan, Pakistan og Kina. Herfra kommer sorter som Hindu Kush, Afghani Kush og ren Afghan. De er kendt for deres rene indica-effekter, deres robusthed i naturen og deres evne til at levere hash og kief af legendarisk kvalitet.
Der findes også mange landrace-sorter, som forbindes med Sydamerika, selvom nogle eksperter mener, at de i virkeligheden var heirloom-sorter, der blev bragt dertil, dyrket videre og siden opfattet som lokale. De er kendt for et højt THC-indhold og en energisk rus, og tæller i dag ikoniske navne som Acapulco Gold, Colombian Gold og Panama Red.
Hvor kommer heirloom cannabissorter fra?
Som tidligere nævnt blev arvesorter flyttet fra de områder, hvor de oprindeligt voksede naturligt, så de kunne dyrkes andre steder i verden. Selvom man ofte forbinder det meste af arbejdet med 1960’erne og 70’erne, blev landrace-sorter faktisk transporteret til andre regioner længe før.
Rejsende på vej fra Indien til Amerika og Caribien tog helt sikkert landrace cannabisfrø med sig hjem. Det menes, at tjenestefolk bragte cannabisfrø og andre varer til deres herrer i Amerika. Historien om arvesorternes tidligste dage er dog temmelig uklar, og derfor tilskrives en stor del af udviklingen af arvesorter ofte rejsende fra 1960’erne og 70’erne.
I takt med at hippiekulturen slog rod i denne periode, blev brugen af marihuana mere accepteret i Vesten. Fra midten af 1950’erne og frem til 1970’erne opstod der en relativt sikker rejserute mellem Vesteuropa og Sydøstasien. Ruten blev kendt som Hippiestien og gik primært gennem Afghanistan, Iran, Pakistan, Indien og Nepal.
Hippiestien blev betragtet som en form for “alternativ turisme”, især fordi den var enkel og billig. Hippierne, der fulgte ruten, gjorde en dyd ud af at samle cannabisfrø undervejs og tage dem med hjem til Vesten. De havde faktisk så stor succes med det, at ruten også blev kendt som “Hashish Trail”.
Mange af disse frø endte siden hos de legendariske dyrkere på Hawaii og i Nordcalifornien. Hawaiis frugtbare jord og klima var ideelt til sorter fra ækvatoriale områder som Thailand, Indien og Vietnam. Nordcalifornien havde derimod et lidt køligere klima, som viste sig perfekt til sorter, der stammer fra Kush-bjergkæden.
Hvad er pointen med arvesorter af cannabis?
Den største fordel ved at dyrke og ryge heirloom-sorter er, at du får lov at opleve deres uforfalskede genetik.
Når det handler om at dyrke cannabis, gør den mere rene genetik i heirlooms og landraces dem langt mere stabile at bruge i krydsninger. Krydsning af moderne hybridsorter kan nemlig give uforudsigelige resultater. I stedet for en “50/50”-hybrid mellem to modsatrettede sorter ender man ofte med en hybrid, der enten er indica- eller sativa-domineret. Heirloom-frø giver ganske enkelt afkom, der ligner forældrene langt mere, end hybridfrø gør.
Derudover rummer heirlooms og landraces typisk et mere naturligt og afbalanceret forhold mellem cannabinoider end moderne sorter. Det skyldes, at mange nyere sorter er målrettet forædlet til at producere ekstremt høje niveauer af THC. Det betyder til gengæld ofte lavere mængder af andre cannabinoider og terpener, som planten normalt indeholder – herunder CBD. Derfor bliver heirlooms og landraces generelt betragtet som mere rene og naturlige end moderne hybrider.
