8.7 out of 10 based on 78036 anmeldelser
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Svampedosiskalkulator
Hjælp
USA
5 min
10 dyr, der elsker at blive høje
Mennesker elsker at blive skæve – og tilsyneladende gælder det også for dyr. Mens vi konstant jagter og udforsker nye rusoplevelser, er en række dyr efterhånden blevet ret erfarne stoners i deres egen ret.
Elefanter - alkohol og iboga
Elefanter er ekstremt intelligente dyr med et komplekst socialt liv. De sørger over tabet af et familiemedlem, kan føle alt fra glæde til nedtrykthed, og de lærer deres unger op, så viden kan føres videre fra generation til generation. Det betyder også, at elefanter kan finde ud af, hvad der gør dem berusede, nyde effekten og derefter lære de unge at gøre det samme!
Elefanter har lært, at overmoden og gærende frugt – som frugten fra marulatræet – kan gøre dem fulde. Selvom tanken om elefanter, der vakler rundt i en alkoholrus, kan virke underholdende for nogle, bidrager det faktisk til et voksende alkoholproblem blandt elefanter i både Indien og Afrika.
Og fordi elefanter er så kloge – og fordi vores to arter oftere krydser hinandens veje – har de også opdaget, at hvor der er mennesker, er der ofte alkohol. Det uhyggelige er, at elefanter kan blive aggressive, når de er fulde. Der findes beretninger om flokke, der i ren drukraseri har hærget og ødelagt landsbyer i deres fortsatte jagt på sprut.
Når det gælder andre rusmidler, har elefanter også fået smag for iboga-planten, et kraftigt hallucinogen. Når de støder på den, spiser de den for at opnå en behagelig, trip-agtig rus – og fordi de unge lærer af de ældre, kan det hurtigt blive en ”familieaktivitet”.
Bin - alkohol
Det viser sig, at livet som arbejderbi ikke ligefrem er nogen dans på roser—hvem skulle have troet det? Og hvad griber de så til for at lette lidt på trykket? Ja, alkohol naturligvis! Forskere har fundet ud af, at bier ofte tiltrækkes af den søde fristelse fra gærende frugt og sukker. Og i laboratorieforsøg, hvor de har haft konstant adgang, kan bier faktisk udvikle en form for alkoholafhængighed.
Det eneste, der lader til at holde dem fra alvorlige problemer i naturen, er presset fra stadet om at blive ved med at fodre kolonien … og muligvis dørmændene. Helt seriøst. De bier, der normalt holder ubudne gæster som hvepse ude, kan også nægte berusede medlemmer adgang, indtil de er blevet ædru. Rapporter antyder endda, at de kan finde på at tygge benene af gentagne syndere – det er i hvert fald en lærestreg.
Wallabies - opium
I de seneste år er der kommet flere og flere meldinger om australske wallabies, der hærger marker med medicinske valmuer. Australien står for omkring 50% af verdens produktion af valmuer/opium, som bruges til at fremstille lægemidler som morfin og andre smertestillende midler. De ivrige pungdyr har nemlig lært, at planterne kan være mere end bare føde. Ifølge rapporter frådser wallabies i valmuerne og bruger derefter resten af dagen på at hoppe rundt i marken, trampe afgrøderne ned og lave ”korncirkler” – helt oppe at køre.
Heste – Locoweed
Locoweed er en gruppe ukrudtsplanter, der findes i Nordamerika. For heste virker den som et bevidsthedsændrende rusmiddel, og den kan være stærkt vanedannende. Det tragiske er, at planten samtidig er giftig. Der rapporteres, at locoweed i de barske vintermåneder kan være noget af det eneste, der faktisk gror – og heste, der står i folde, kan derfor have meget få alternativer end at æde den.
I starten spiser de den, som de ville spise andet foder – for næringens skyld – men ret hurtigt ender nogle med at blive afhængige og begynder aktivt at opsøge den. Vedvarende indtag af locoweed kan slå en hest ihjel over nogle år, så ranchere må holde skarpt øje. Afvænning kan desuden være en risikabel proces: Ligesom hos mennesker kan abstinenser få det værste frem. Mange ejere er nødt til at holde deres heste beroligede, indtil stoffet er helt ude af kroppen.
Bjørne – svampe og jetfuel
Det lyder som en ret vild kombination, men det er ikke noget, der foregår samtidig. Der findes historier om, at bjørne spiser Amanita muscaria for at blive skæve – angiveligt især i Nordamerika, hvor denne svamp ofte forekommer. Der er dog meget lidt solid dokumentation, der underbygger det.
Til gengæld findes der beretninger om russiske bjørne, der bliver høje på jetfuel. I Kronotskij naturreservat i det russiske Fjernøsten har man set bjørne snuse til tomme dunke med petroleum/kerosen og benzin, som bliver efterladt i området. Brændstoffet bruges til at drive helikoptere for reservatets medarbejdere – men bjørnene har fundet en helt anden “anvendelse”. De er blevet observeret tage enorme snif, grave et lavt hul og derefter lægge sig ned i det på ryggen med ben og forpoter strakt ud, helt sløve i en bedøvet rus.
Bighorn-får – narkotisk lav
I Canadas barske, klippefyldte vildmark findes en helt særlig og sjælden lavart – en slags “magisk lav” med stærkt psykoaktive egenskaber. Fordi den er så sjælden, er den ekstremt svær at finde, og der fortælles, at den kan være årtier om at vokse, selv på én enkelt sten. Alligevel virker den til at være besværet værd: De lokale bighorn-får er kendt for at sætte både liv og lemmer på spil for at få fat i den. Det mest overraskende er dog, at laven ikke har nogen ernæringsmæssig værdi for dem – de jagter ganske enkelt rusen.
Rensdyr - rød fluesvamp
Rensdyr er sejlivede dyr, der kan leve af næsten al slags vegetation for at klare sig. Og det viser sig, at noget af det, de gerne spiser, er Amanita muscaria (rød fluesvamp). Men rensdyrene kan ikke rigtigt omsætte svampens psykedeliske stoffer. Derfor lod nordiske shamaner, som brugte svampe til spirituelle visioner, rensdyr spise dem og opsamlede senere deres urin til efterfølgende psykedelisk brug. Samtidig tyder det på, at rensdyrene selv nyder oplevelsen; forskere mener, at de ligefrem opsøger svampene for at holde sig beskæftiget gennem de lange, mørke vintre.
Katte – katteurt
Katteurt, som er en ret almindelig haveurt, ser ud til at have en nærmest ekstraordinær effekt på katte. Duften kan udløse bølger af velbehag, og katte kan finde på at komme langvejs fra for at slå sig ned i planterne, gnide sig op ad dem, småspise af dem og snuse til blomster og blade. I starten beskrives effekten ofte som legesyg: De bliver mere sprælske, får ekstra energi og kan endda se ud til at jage helt usynlige “byttedyr”.
Men efterhånden som plantens stoffer tager fat, bliver de ofte langt mere … sanselige. Det skyldes, at nogle af de kemiske forbindelser i katteurt minder om dem, der findes i urinen fra en hankat, der markerer sit territorium. Det pudsige er, at katteurt påvirker begge køn og kan sætte dem i stemning, hvorimod hankattens urin typisk kun påvirker hunner. Resultatet er, at katte af begge køn kan vride sig rundt på ryggen og se temmelig skæve ud.
Kapucineraber og lemurer – hallucinogene tusindben
Både lemurerne på Madagaskar og kapucineraberne i Sydamerika har for længst opdaget de rusgivende, psykedeliske egenskaber hos visse typer tusindben. Flere arter udskiller en gift, når de føler sig truet. Aber og lemurer har fundet ud af, at de kan smøre sig ind i denne gift, så de både holder parasitter væk og bliver skæve på samme tid.
Men intet i livet er gratis, og dem, der leger med tusindbengift, betaler en pris – den indeholder nemlig også cyanid. Det betyder, at aberne og lemurerne løber en meget høj risiko for at dø, når de eksperimenterer med tusindben. Men hvornår har en smule fare nogensinde stoppet nogen?
Jaguaren – ayahuasca (Banisteriopsis caapi)
Jaguaren spiser – ligesom mindre katte – grønne planter for at fremkalde opkast og dermed rense fordøjelsessystemet. Men det ser ud til, at denne store kat har fundet noget, der kan mere end bare at “rense maven”: Caapi er for jaguaren, hvad katteurt er for vores huskatte. De kan simpelthen ikke få nok. Det får dem til at rulle rundt på regnskovens bund, mens de får hallucinationer og går helt i trip.
Caapi-lianen fungerer som en MAOI, der skærper sanserne, og i store doser kan den i sig selv give en psykedelisk oplevelse. Og blandt ayahuasca-rejsende regnes jaguaren da også som et helt særligt dyr. Det siges, at en shaman med tilstrækkelig kunnen kan forvandle sig til en jaguar – en eftertragtet kraft.
